Mark Søgård opstillet på andenplads til regionsrådsvalget

Assens Kommune

8. april 2021

Han tager over efter Poul-Erik Svendsen

Assens Kredsen ligger højt i prioriteringsrækken, når der skal vælges socialdemokratiske kandidater til regionsrådet takket være høje stemmetal til Poul-Erik Svendsen ved tidligere valg.

Således får Assens Kredsen plads nr. 2 på kandidatlisten, og det kommer så Mark Søgård til gode, i det han er Assens Kredsens nye kandidat, nu da Poul-Erik Svenden ikke længere er kandidat til regionsrådsvalget, men i stedet stiller op til byrådet.

 Placeringen som nummer 2 bliver Mark Søgårds, når det socialdemokratiske kredsrepræsentantskab skal indstille kandidat til den samlede regionsrådsliste. Det fortæller Finn Brunse fra Assens Kredsen.

Mark Søgård, der er 34 år, bor i Vissenbjerg, og er, skriver Finn Brunse, godt kendt med regionale forhold både politisk og organisatorisk.

Mark er Ambulancebehandler og under uddannelse til paramediciner, og valgt som tillidsrepræsentant for kollegerne i Falck.

Så både fagligt og politisk, bl.a. som medlem af Assens-Vissenbjergs partiforenings bestyrelse, har Mark vist sin interesse for og indblik i regionale forhold, mener Finn Brunse.

Del denne historie på: