Hvad hjælper statsministerens opfordring til folkekirken om ”åndelig oprustning”, hvis kirkens største dannelsesprojekt for ungdommen – konfirmationsundervisningen – møder lokale benspænd?

”Danmark er et kristent land” – dette udsagn er videreført i det nuværende regeringsgrundlag, og senest har statsministeren i skyggen af en ustabil verden opfordret til mere ”åndelig oprustning”. I begge tilfælde appelleres der til folkekirken med ønsket om at fylde mere som værdibærende og dannende fællesskab, som forventes at opleve større efterspørgsel fra befolkningen i fremtiden.

Med over 81 % medlemmer i Assens kommune er folkekirken allerede et værdibærende fællesskab og dannelsesinstitution som kommunens største kulturudbyder. Lad os give eksempler.

Aktuelt lader det sig problemfrit gøre at afholde kirkelige og folkeoplysende arrangementer i de mange sognehuse, kirkerne råder over i Assens kommune i tidsrummet fra midt på formiddagen hen over frokost og eftermiddag, fordi der ikke har eksisteret overlap mellem disse og kirkens igennem mere end 500 års største tilbud i kategorien åndelig oprustning til sine unge medlemmer: konfirmationsundervisningen, hvor den lokale præst sammen med de unge teenagere har en unik mulighed for sammen at tage livtag med de store spørgsmål inden den store konfirmationsdag, et tilbud 90% af de unge i kommunen valgte i 2023. 

På samme måde summer Vor Frue Kirkes hus i Assens hver uge over middag af glade drengestemmer, der mødes til socialt fællesskab og soloundervisning, fordi de er en del af kirkens snart 170-årige kor Syngedrengene, der skal dygtiggøre sig og medvirke til at give gudstjenesterne i Vor Frue kirke sit særpræg, og som folk gerne kommer for at høre til koncerter, ligesom kommunen er stolt af at kunne præsentere og vise koret frem ved særlige lejligheder, senest ved regentbesøget i forbindelse med Købstadsjubilæet. 

Og det lader sig aktuelt problemfrit gøre, selv om der samtidig i Vor Frue kirker foretages nogle af kommunens i alt 420 begravelser og bisættelser, hvor folkekirken anslået på årsbasis i den forbindelse kommer i berøring med over 20.000 af kommunens indbyggere.

At dette indtil nu har været en mulighed skyldes en afgørende byrådsbeslutning den 27. august 2014, hvor et politisk flertal på daværende vicedirektør for Velfærd, Børn, Unge og Uddannelse Esben Krægpøths indstilling efter forhandlinger med kommunens præster – trods udfordringer med en ny skolereform, valgte at stemme for, at konfirmationsundervisningen – med en enkelt undtagelse – fortsat skulle ligge om morgenen, dvs. 2 lektioner pr. klasse én dag om ugen i et skoleår ud af et skoleforløb på 10 år.

Denne centrale og fortsat gældende beslutning har alle nydt godt af lokalt i de sidste ti år, hvor det lokale samarbejde mellem kirke og skole fortsat er vokset, bl.a. med en kirkelig skoletjeneste, som i dag forsyner skolerne i tre fynske kommuner med formidlende undervisningsmateriale på et højt fagligt niveau, og som er meget efterspurgt.

Ligesom i 2014 kom der så en ny skolereform i 2024, der igen udfordrer skolens planlægning, hvilket folkekirken har stor forståelse for og gerne vil indgå i en konstruktiv forhandling om ift. den praktiske afvikling af konfirmandundervisning ved at se på undervisningsoptimering, herunder evt. at deles med skolen om morgentimerne hen over et skoleår, som det sker i Middelfart kommune.

Imidlertid blev kirken mødt af et ultimatum fra én af kommunens skoler, der ikke ville anerkende byrådsbeslutningen som fortsat gældende og mod kirkens ønske derfor placerede konfirmationsforberedelsen om eftermiddagen. En tanke andre af kommunens skoler efterfølgende også har luftet som en farbar vej. Resultatet fra den pågældende skoles beslutning aflæses her i foråret, hvor kun ca. 50 % af de ellers forventede konfirmander konfirmeres. Et stærkt bekymrende eksempel, der ikke ønskes gentaget.

At placere konfirmationsforberedelsen sidst på dagen stiller de unge mennesker, hvad enten de er Syngedrenge, går til musik, sport eller har fritidsarbejde i et svært og unødvendigt dilemma, ligesom man låser kirkens muligheder for at tilbyde kirkelige handlinger og aktiviteter i det tidsrum medlemmerne efterspørger. 

At placere afgørelsen lokalt hos den enkelte præst og skoleledelse/skolebestyrelse om placering af undervisning og hvilken årgang (Vissenbjerg har en gældende aftale med skolen om konfirmander i 8. klasse og er glade for det) udfordrer tilsvarende det ellers fine og styrkede samarbejde, der er blevet opbygget over årene i Assens kommune.

Derfor henvendte præsterne sig allerede i november 2024 til kommunen, fordi en central aftale meget lig den nuværende, der tager hensyn til både kirke og skoles arbejdsbetingelser blåstemplet af byrådet er at foretrække for alle parter. Vi appellerer derfor stærkt til velvilje og forståelse for folkekirkens forpligtelse på ”åndelig oprustning” og dannelse fra vores folkevalgte politikeres side, når punktet tages op i byrådet den 21. maj. 

Adam Sundby Boas, sognepræst i Hårby

Adam Torp, sognepræst i Barløse-Sandager-Holevad-Turup

Anders Fabricius Jørgensen, sognepræst i Assens-Baagø-Gamtofte

Birgitte Lerche, sognepræst i Assens-Baagø-Gamtofte

Dorthe Terp Dahl, Sognepræst Brylle

Elizabeth Dalsgaard Fonsmark, sognepræst i Tommerup

Helle Park Thorsen Halse, sognepræst i Vissenbjerg

Johanne Sloth, sognepræst i Broholm

John Vestergaard, sognepræst Ørsted-Søllested-Vedtofte

Leni Hansen, sognepræst i Flemløse-Søby

Maria Desirée Sass-Nielsen, sognepræst Vissenbjerg

Niels Lysebjerg, sognepræst i Verninge

Ole Hyldegaard Hansen, provst og sognepræst Assens-Baagø-Gamtofte

Rikke Steen Knudsen, sognepræst Aarup-Rørup

Solbjørn Weismann, sognepræst Dreslette-Helnæs

Susanne Andersen, sognepræst Skydebjerg-Orte-Kerte