Kriseparat

Assens Kommune

4. marts 2025

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

Vi lever i en tid, hvor vi jævnligt bliver gjort opmærksom på dystre fremtidsudsigter. 15. juni kom Beredskabsstyrelsen med nye anbefalinger, der opfordrer alle danskere til at have forsyninger, så de kan klare sig i op til tre døgn uden vand og strøm.

Det vides ikke, hvor mange, der har taget disse anbefalinger til sig, men Beredskabsforbundet vil gerne uddybe denne anbefaling og besøger derfor samtlige biblioteker i kommunen for at holde et to-timers kursus i, hvordan vi håndterer samfundsmæssige kriser og forbereder os på situationer, hvor vi for eksempel står uden strøm i flere dage. Kurset omfatter også, hvordan man kan hjælpe naboer og sikre sin bolig ved sådanne hændelser.

I alle tilfælder begynder kurset kl. 15.30. Der lægges ud på Assens Bibliotek torsdag 27. februar, herefter følger Vissenbjerg torsdag 6. marts, Haarby onsdag 12. marts, Tommerup torsdag 20. marts, Aarup torsdag 27. marts og til sidst Glamsbjerg Bibliotek onsdag 2. april.

Kurset gennemføres kun, hvis mindst 15 har meldt sig til, dette skal ske senest en uge før via www.assensbib.dk. 

Del denne historie på: