Hvad med nytårsforsættet?

Assens Kommune

16. januar 2022

Af Helge Desler

UGENS KLUMME

Vi er nu kommet et pænt stykke ind i det nye år, hvor dagene stadig er præget af mennesker med mundbind, og hvor vaccinationer, testning og spritning stadig foregår på højeste plan. Men da dette skrives så har skolerne endelig åbnet dørene igen, og vi håber så inderligt, at det bliver ved. Børnene skal dog stadig testes hver uge, men vi krydser fingre for, at skolegangen kan blive ved.

Nytåret er jo højtideligt og symbolsk, og mange mennesker har sikkert i den anledning kastet sig ud i forandring. Fuld af gåpåmod har man formuleret et ambitiøst nytårsforsæt, enten på papir eller som en mundtlig aftale med sig selv. Og det skal nu stå sin prøve.

Og netop når man kommer til et nyt år, blusser snakken op, om det nu hedder nytårsforsæt eller nytårsfortsæt. Men forskellene mellem de anførte eksempler er væsentlige at gøre sig klart. Med hensyn til forsæt/fortsæt er der tale om to betydninger, som alle let kan lære at adskille; det er nemlig to forskellige ord, der består af dele som i andre tilfælde holdes ude fra hinanden. 

Og et nytårsforsæt betyder jo helt konkret, at det er noget, man sætter sig for. Reelt er det jo en ganske fin måde at betragte et årsskifte på, hvor man med positive intentioner kan se ind i det nye år med formaninger om at gøre det endnu bedre end det forgangne.

Og når hverdagen så rammer, er det bare at gå i gang. Desværre fiser luften hurtigt ud af nytårsballonen, og mangt et nytårsforsæt fødes med omtrent samme holdbarhed som en liter mælk.

Men med hensyn til sproget er det fuldt af ord, der staves ens, men kan betyde noget forskelligt afhængigt af sammenhængen, ligesom det også godt kan have forskellig udtale.

Men, kære læser, mon ikke vi godt kan blive enige om, at 2020/2021 har været et par specielle år, hvor vi jo blandt andet har fået et coronaramt ordforråd. Her kan bare nævnes ord som albuehilsen, coronaturist, smittetryk, antivaxer, overvågningskapitalisme, flokimmunitet, selvtest, smitteboble, vaccinepas, superspreder, kontakttal og så videre, og så videre.

Så mon ikke det forgangne år har haft stor betydning for, hvordan vi forventer at nye ord vil gebærde sig i 2022.

Del denne historie på: