Den første, som fik ideen til en særlig dag for mødre, var den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe fra Boston (1819-1910). Hendes ide, som hun luftede 1870, gik ud på at holde en Mors Dag For Fred. For kun få år tidligere havde hun oplevet den ekstremt blodige Amerikanske Borgerkrig, ligesom der havde været krig mellem Frankrig og Tyskland. 

Det blev imidlertid ikke hendes ide, der slog rod. 

Den første egentlige Mors Dag holdtes i St. Andrews Methodists Episcopal Church Grafton West Virginia i 1908. Det var en højtidelighed til ære for moderens gerning for sin familie, og afspejlede samtidigt stifteren Miss Anna Jarvis´ ønske om at mindes sin egen mor, Ann Maria Reeves Jarvis, som var død nogle år før, den 9. maj 1905.

Anna Jarvis var om nogen en ildsjæl, hun fik i 1909 oprettet en Mors Dag-komité, og hun var en mester i græsrodsarbejde.  I 1914 vedtog Kongressen, at dagen skulle være helligdag og officiel flagdag i USA, hvilket blev proklameret af den daværende præsident, Woodrow Wilson. 

Som årene gik, blev Anna Jarvis en indædt modstander af den måde, som Mors Dag blev markeret på i USA. 

Foragt for trykte kort

Hun havde fx kun foragt for de personer, der sendte trykte kort i stedet for at skrive et rigtig brev til deres mødre på dagen, og hun brød sig slet ikke om de kommercielle aspekter ved mærkedagen. 

Således mente hun, at blomsterhandlerne, der skovlede penge ind på dagen, skulle skænke overskuddet til velgørende formål. 

I spjældet

Hun arrangerede moddemonstrationer dvs. i mod kommercieliseringen. Og hun gik så meget op i det, at hun på et tidspunkt blev anholdt for gadeuorden. 

Videre førte hun også et utal – og tit flere på engang – retssager mod personer og firmaer, som hun mente plattede dagen. De mange retssager var en hovedårsag til at hun døde i yderste fattigdom, og hun kom kun på plejehjem takket være bl.a. en hemmelig donation fra et af de firmaer, hun havde ført retssag imod. 

Mors dag i Danmark

Mors Dag kom til Danmark i 1929 på initiativ af rigsdagsbetjent Christian Svenningsen. Han havde været amerikansk soldat og var medlem af ”De Allieredes Danske Vaabenfæller”. Under sin tid i USA havde både han og andre soldater oplevet den nye skik, at man på en bestemt dag skulle ofre sin egen – og andre – mødre særlig opmærksomhed.