Flagdag for Danmarks udsendte
Assens Kommune
15. august 2025
Af Helge Desler
Fredag den 5. september er den officielle Flagdag for Danmarks udsendte. Det er den dag, hvor Danmarks udsendte anerkendes for den indsats, de har ydet, og hvor de faldne mindes.
Flagdagen blev højtideligholdt første gang den 5. september i 2009. I 2025 er det 18. gang, at Flagdagen afholdes.
Formålet med Flagdagen er at anerkende og hædre de personer, der er – eller har været – udsendt på en mission af Danmark på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, regeringen eller en minister. Dagen omfatter alle der er, eller har været sendt ud fra Forsvaret, Udenrigsministeriet, Sundhedsvæsenet, Redningsberedskabet, og Politiet.
Flagdagen er en dag, hvor Danmark viser respekt for og anerkendelse af de udsendte, som med deres indsats er med til at sikre, at danskerne kan leve i sikkerhed og tryghed. Flagdagen er både en dag, hvor de faldne mindes og en dag, hvor de udsendte fejres. Samtidig er det en unik mulighed for at sætte fokus på centrale og aktivisere respektuelle forhold i veteransagen samt styrke kommunernes kontakt til og viden om deres veteraner.
Folk og Sikkerhed har siden 2011 arbejdet for at udbrede kendskabet om Flagdagen på et nationalt plan. I 2019 var der således hele 97 kommuner, der afholdt et arrangement den 5. september.
Flagdagen har også betydning for Rigsfællesskabet. 2018 var første år, hvor Færøerne og Grønland afholdt et arrangement den 5. september. Der findes veteraner i hele Rigsfællesskabet, og derfor er det meget glædeligt, at Flagdagen i dag afholdes på Færøerne, Grønland og Danmark.
Den skrivende mener også, at man skal takke de mange pårørende, foreninger og enkeltpersoner, som hver dag arbejder målrettet for at forbedre forholdene for de syge veteraner, og for at oplyse og på anden vis støtter raske veteraner.
Flagdagen omfatter den samme personkreds som det nationale monument over Danmarks internationale indsats efter 1948, det vil sige alle, der er eller har været sendt ud fra Udenrigsministeriet, Forsvaret for Redningsberedskabet, Politi og Sundhedsvæsenet.
Flagdage er en vigtig del af den danske kultur og identitet, da de viser respekt og anerkendelse for de personer og begivenheder, som har formet Danmarks historie og samfund. Flagdage er også en måde at udtrykke glæde og taknemmelighed for det liv, vi har i Danmark. Flagdage er derfor en god anledning til at hejse flaget og fejre dagen sammen med familie og venner.
Flagdagen markeres ved centrale arrangementer i København samt en række lokale arrangementer i hele Rigsfællesskabet. Det officielle Danmark markerer Flagdagen for Danmarks udsendte ved en mindehøjtidelighed med kranselægning ved monumentet i Kastellet, en mindegudstjeneste for Danmarks faldne i Holmens Kirke og en parade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads. For de tidligere udsendte er flagdagen således også en dag, hvor de mødes med dem, som de var udsendt sammen med.
Den officielle markering af flagdagen har siden 2018 også omfattet en dag, hvor de mødes med dem, som de var udsendt sammen med.
Flagdagen markeres også ved lokale arrangementer i de fleste af landets kommuner samt på Færøerne og i Grønland.

