Det var en forrygende varm dag denne søndag, hvor jeg har siddet og skrevet disse linier, mens jeg gemte mig godt væk under parasollen på husets terrasse – og så ved siden af lige kunne snigkigge på Tour de France og Jonas Vingegaards fantastiske kørsel.

Ok, har også været ude at gå tur, det er jeg faktisk næsten hver dag – og de fleste gange både på Næs Strand og på Mariendalsstranden, hvor der på sidstnævnte som regel er pænt besøg af strandgæster.

Og så kommer den gamle tanke om et Søbad igen op til overfladen, selv om det jo nok er en død sild. Årsagen var jo, at jeg for et par dage siden havde fundet min gamle ven – nu afdøde Erik Winthers dagbog frem fra gemmerne. Og her fortæller han levende og interessant om badeforholdene i Assens i gamle dage. 

Blandt andet beretter han om de første år af sin barndom, når man ofte gik på Søbad eller til strandene ved Mariendal eller på Næs.

Nogle gange kunne opholdet i vandet på Næs være mindre appetitligt. Når vinden var i en bestemt retning, kunne indholdet af ”lokumsspanden” fra Krabbeløkken flyde forbi en, når man badede. Årsagen var, at man til højre for den nuværende Næsvej var begyndt at opfylde det flade vandområde – kaldet Krabbeløkken.   

Til opfyldningen blev anvendt gamle byggematerialer, dagrenovation – men også natrenovation. Man skulle sandelig se sig for, når sådan en ”karl” fra tønden svømmede forbi, kan man læse i hans skriverier.

Men Erik kom også på det gamle Søbad i Assens, og her kommer en af hans historie herfra. 

En ældre mand havde begivet sig ud på den længste af badebroerne. Han gled på det glatte underlag og hans gebis faldt i vandet. Man kunne se ”bisserne” fra broen, men ejermanden kunne ikke dykke – måske ikke engang svømme.

Tændernes ejermand bad om hjælp, og det blev en af Eriks venner, som hoppede i vandet og hurtigt hentede tænderne – og afleverede disse til den nu lykkelige ejermand.

”Hvordan kunne du dog finde dem” spurgte den uheldsramte. ”Det var let nok”, svarede vennen. ”De lå og klaprede af kulde”.

Helge Desler