Bøger med fotos, tegninger og grafik kan noget. Som barn kunne jeg falde i staver over illustrationerne i Grimms Eventyr og historiske romaner af Carit Etlar – og det var en fryd at bladre i opslagsværket Hvem Hvad Hvor. Sådan har jeg det stadig – og lad det være sagt: Det er en sand glæde bare at bladre i Assens Historie, som Museum Vestfyn sendte på gaden i slutningen af 2024 i anledning af Assens’ 500-års købstadsjubilæum.  

Det gælder f.eks. grafikken, som viser Voldtofte-komplekset med de mange gravhøje, hvor bronzealderens elite blev begravet (s. 24), eller de mange fritskrabede fotos af fund, som armringene (s. 27) og valkyrien (s. 41). Eller gengivelsen af malerier som Chr. 4 i røg og damp (s. 96), studedriverne (s. 98) eller det satiriske postkort fra begyndelsen af 1900-tallet ”Automobilet kommer” (side 299).

Fra oldtid til nutid

Fremfor at lade én historiker – han eller hun være nok så alvidende – fortælle hele historien fra oldtiden til nutiden – har Museum Vestfyn fået syv fagfolk til hver at skrive et kapitel af Assens’ historie, som matcher netop deres forskningsfelt, og det er et klogt valg, for ingen levende djævel kan have ny viden om flere tusinde års historie. 

På den måde adskiller værket sig fra forgængeren, ”Assens gennem 700 år” fra 1936, hvor Lauritz Maaløe skrev alle kapitler, og i øvrigt ikke beskæftigede sig med hverken oldtiden eller middelalderen. 

Det gør det nye værk til gengæld, og tak for det. 

Kapitlet om old- og vikingetid er spækket med nye viden, der skyldes forbedrede muligheder for at lave DNA-analyser, som gjorde, at Koelbjergkvinden skiftede køn og blev til en mand. Og det skyldes museumsloven, som siger, at væsentlige fortidsminder skal undersøges, inden entreprenørmaskinerne sættes i sving. 

Da interessen for at bygge huse og etablere virksomheder i Assens Kommune er stor, har museumsfolkene haft travlt og indsatsen har givet pote. Det gælder f.eks. området omkring Sarup, der i forvejen var kendt som en tidlig metropol, og det gælder Bakkehusene, arealet mellem Aarup og Skydebjerg.

Boplads på 20.000 kvadratmeter 

Videre gælder det bopladsen i Flemløse, kaldet Kirkebjerget, som har været kendt siden 1908. I dag har undersøgelser vist, at menneskene, som – er man overbevist om – tilhørte datidens elite, har lagt beslag på et område på 20.000 kvadratmeter, men hvor mange -og hvilke typer boliger, der var tale om, har arkæologerne endnu ikke fundet spor af. 

Lars Bisgaard, som skrev middelalderkapitlet, har i modsætning til forfatteren af old- og vikingetidskapitlet mulighed for at inddrage skriftlige dokumenter. Det ældste, (kendte) skriftlige dokument- skrevet på latin – er fra 25. juni 1275, og det får Bisgaard til pointere, at nye ting udover kirken var kommet til Fyn, nemlig latin og garvet kalveskind til skrivebrug, som betød at aftaler og handler nu kunne gemmes og ikke længere blot blev lagret i folks hukommelser. Med skriftligheden blev Danmark trukket i europæisk retning. 

Samme betydning fik kirken, for der var brug for vin til nadveren samt sølv og guld til alterkalken. Varer som lettest blev hentet med skibe, som forudsætter havne. 

Og så er vi fremme ved forudsætningen for, at Assens fik lov til at blive til en blomstrende købstad, nemlig at den voksede op ved et pålideligt overfartssted mellem Fyn og Sønderjylland. 

At værdien af denne overfart måske ikke var imponerende – som nævnt andet steds i bogen – er så en anden snak.