Uno-X på Middelfartvej i Assenbølle bygges om

Assenbølle

4. oktober 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Uno-X på Middelfartvej 139 ved Assenbølle står overfor en forvandling. Fra mandag d. 4. oktober og de kommende dage vil lavprisstationen blive ombygget. Efter ombygningen vil Uno-X lavprisstationen fremstå som en helt ny og lynhurtig tankstation.

Uno-X Danmark er gået i gang med en landsdækkende indsats for at skabe Danmarks mest enkle, trygge og brugervenlige lavprisstationer. Det skriver Uno-X Danmark i en pressemeddelelse.

Når den nye Uno-X på Middelfartvej 139 åbner, vil kunderne opleve en topmoderne og lynhurtig tankning, hvor der er tænkt på selv de mindste detaljer. Alt sammen for at gøre tankningen så hurtig, enkel og billig som mulig.

Mange nye forbedringer
Lavprisstationen, som ligger på den trafikerede hovedvej ved Assenbølle, får en række forbedringer til stor fordel for de mange tankkunder, som benytter sig af lavprisstationen, fortæller Maria Henningsen, der er distriktspartner ved Uno-X i Assenbølle.

  • Dybest set er der kun et formål med at være på en lavprisstation, nemlig at få fyldt brændstof på ens bil. På den nye Uno-X vil kunderne blandt andet kunne se en stor prismast, der gør det muligt at se de lave priser på lang afstand, og få lynhurtige betalingsautomater med kontaktløs kortbetaling og MobilePay, samt et flot skærmtag med tryg og behagelig belysning, siger Maria Henningsen.

Del denne historie på: