– Det var vores unge mennesker, som syntes vi skulle have et nemmere liv, siger Svend Jensen om grunden til at han og ægtefælle Anni Jensen sidste forår satte villaen i Østergade til salg og blev  skrevet op til en lejlighed i Boligselskabet Krisitiandals kommende afdeling på Humlehyttegrunden. 

Det gik så stærkt med at få villaen solgt, at de i et halvt år måtte bruge sommerhuset i Føns som permanent bolig, indtil de kunne rykke ind i førstesalslejligheden på hjørnet af Vestergade og Bredgade. 

– Det er godt at bo her. Jeg har ikke behov for mere, siger Anni Jensen. 

Sven Jensen er enig, han er glad for lejligheden, som er stor nok til, at de kunne få nogle af deres gamle møbler – arvestykkerne med. Og så er der udsigten. 

– Vi har udsigt mod syd, og når der er musik på Sanggaards plads, har vi første parket. Gadestøj er der heller ikke noget af, for vinduerne består af tre lag glas, siger Sven Jensen. 

Det er nu ikke fordi de to bruger al deres tid på at kukkelure i lejligheden, for man skal ikke have gået mange morgenture i Aarup by, for at fornemme, at en tur rundt i Aarup hører til et fast ritual for ægteparret, som også tager del i byens liv, for eksempel i Lokalhistorisk Arkiv og tag ikke fejl af Annie og Svends fysiske og mentale form. Så skønt de er er alderspræsidenter (eller tæt på), når der er julefrokost på Industrien, er det Anni og Sven, som lukker og slukker for festen. 

Det høje aktivitetsniveau, hos de to, der begge har passeret de første 80 år, ligger muligvis i generne, eller også er det bare gammel vane, for som mangeårige indehavere af et vognmandsfirma var de vant til lange arbejdsdage. 

Når vi kørte med grise, måtte vi stå op klokken tre om natten, siger Sven. 

De lange arbejdsdage, skyldes ikke kun varetagelsen af firmaets ve og vel, således var Anni så optaget af de lokale forhold, at hun i to perioder sad i Aarups kommunalbestyrelse valgt for Venstre. 

Sven har derimod holdt sig lidt i baggrunden, når det gælder det partipoltiske liv. 

Det er ikke nemt at bekende kulør, når man er selvstændig. 

Og selvstændig har Svend været siden han og Annie overtog familievirksomheden, som dengang i 1966 hed Aarup Vognmandsforretning L. Jensens Sønner. 

Det var ellers ikke meningen, at Sven skulle have været hverken selvstændig eller vognmand. 

Som dreng var der tre ting, jeg ikke måtte blive. 

Det ene var vognmand, for det var min far. 

Det andet var sømand, for det var min ældste storebror.

Og det tredje var mekaniker, for det var min anden storebror. Så måtte jeg jo finde på noget andet og det blev så tømrer. Jeg nåede at arbejde et halv år som svend, inden jeg kom ind til militæret. 

Militærtiden blev en god periode i Svens liv, så da rekruttiden var ovre, fortsatte Sven som befalingsmand, og sluttede efter seks år som premiereløjtnant af reserven. 

Der var et fantastisk kammeratskab inden for militæret, siger Sven, der gjorde tjeneste i Fredericia og især Odense. 

Jeg havnede i T-sektionen, hvor jeg sad på kontoret, så det smagte lidt af vognmandsforretning, siger Sven med henvisning til at T stod for Transport. 

Når Sven tog uniformen af var det da også for at overtage vognmandsforretningen, hvor den kontoruddannede Anni meget passende tog sig af kontorarbejdet. 

Da vi overtog forretningen havde den tre lillebiler (en slags taxai, red.)  og tre lastbiler. To gange om ugen kørte vi handicaptransport mellem Aarup og Odense. Den del voksede efter hånden og til sidst solgte vi lastbilerne fra, for jeg ville hellere køre med personer end med grise. 

Det var ellers en gren af virksomhden, der havde vokset. 

Til at begynde med kørte vi med grise en gang om ugen og til sidst kørte vi med grise fem dage om ugen. Ja, og i weekenden kørte vi med fulde svin, men det må du ikke skrive, smiler Sven. 

Den teknologisk udvikling af biler til handicaptransport er i øvrigt årsagen, til at firmaet skiftede navn til Handybus. 

Den første ændring var at bilerne fik en sliske, som kørestolen kunne skubbes op ad. Det næste var at bilerne fik en lift til kørestole. På den måde blev handicaptransporten mere handy. Og derfor valgte vi så Handybus som firmanavn, siger Sven. Og fortæller at sloganet blev 

”Handybus

Nemt og bekvemt – 

For alle bestemt”. 

I 2004 overtog sønnen Jesper Handybus, som dengang lå på hjørnet af Fredensgade og Østergade. Det betød, så at Sven og Annie overtog Svens gamle fødehjem i Østergade, hvor de så boede frem til foråret 2021. 

For de to kunne ikke drømme om at bo andre steder end i Aarup. 

Aarup ligger så dejlig centralt mellem Bogense, Odense, Assens og Middelfart, siger Sven, der navnlig den sidste halve snes år ofte sætter sig ind i bilen og sætter kurs mod Middelfart. 

For vel en halv snes år stod Anni og Svend i havnen og beundrede det gamle sejlskib Nordstjernen, da skæbnen ville at de fik tilbudt at blive en del af sjakket, dvs. med i foreningen, som ejer og driver skibet. 

Det sagde de ja til – og var det ikke for coronaen – ville de hver mandag tage til Middelfart for at sejle ud med Nordstjernen. Som regel til destinationer i nærområdet. 

Den 6. juli om morgenen sejler Nordstjernen til Fredericia, når der er 6. juli-dag. 

Jeg bliver inviteret med fordi jeg i sin tid var rekrut i Fredericia. Og så må vi stå tidligt op, for klokken 6 om morgenen er der kanonsalut over Lillebælt, siger Sven. 

Sven er også med, når Nordstjernen deltager i Fyn Rundt for bevaringsværdige sejlskibe, en tur som tager ca. en uge. 

Anni er derimod ikke med. 

Jeg bryder mig ikke om at sove i kahytterne, de er for indelukket, siger Anni. 

Og så må hun undvære Sven i de dage, men mon ikke det går, for kendt hinanden har de to om nogen gjort i mange år.  Til næste år har de således været gift i 60 år, men deres bekendtskab stammer helt tilbage til dengang Sven var 12 og Annie var 11 mødte hinanden på en danseskole i Aarup. 

Læreren sagde at jeg skulle holde fast – og det har jeg så gjort lige siden, siger Sven.