Veterantræf på Holmely

Aarup

Af P. J.

Fredag den 29 juli kl. 10, trillede 11 veteranbiler og deres dedikerede ejere ind på parkeringspladsen foran Plejecenter Holmely.

I samarbejde med personalet på Holmely og Danske Diakonhjem var et flot arrangement stablet på benene.

Parkeringspladsen var reserveret så der var god plads til de gamle biler.

Gæster og beboere blev trakteret med kaffe, kanelsnegle, småkager, koldt at drikke samt chips. Det blev nydt i det flotte vejr.

Det var en hyggelig formiddag, og et dejligt tilbageblik for beboerne. Der blev snakket livligt om de gamle biler, delt erindringer og hygget. Der var store smil og glimt i øjet på tilskuerne.

Udtalelser som, – sådan én har jeg købt fra ny, den kostede 15000kr, (VW Bobbel) og, – jeg har kørt hele vejen op gennem Norge i sådan én! (Fiat NSU)

Der blev også plads til en køretur i Ford Mustang årg. 1965.

Medarbejderne på Holmely havde lagt sig i selen, det bar arrangementet præg af.

I tider præget af ferie og personalemangel, blev vi mødt af engagerede medarbejdere. De fik det hele til at gå op i en højere enhed til stor glæde for beboere og Veterankørere.

Vi kommer gerne igen.

Deltagende biler: 

Ford A Tudoor – 1929. 

Fiat NSU – 1973. 

Volvo 142 1974.

Ford Cortina – 1972. 

VW Bobbel Cabriolet 56-59. VW Bobbel – 1973.

Ford Mustang 1965. 

VW Polo – 1978. 

SAAB 2-takter – 1961.

Chevolet Corvette Stingray – 1974. 

BMW Cabriolet – 1997.

Del denne historie på: