Vartegn indviet med bobler og brus
Medborgerdagene først i september blev en fest, hvor et af mange indslag var kreeringen af byens nye vartegn i LEGO-klodser.
Fredag eftermiddag kunne skønsmæssig 75 børn og voksne deltage i endnu en fest, nemlig indvielsen af vartegnet, der efter en epoxy-behandling er blevet vejrbestandig.
Og det blev en indvielse med bobler til de voksne og brus til børn, samt nok så væsentligt glæde over vartegnet, som netop skaber glæde og signalerer kreativitet og engagement i byens liv.
Arbejdsgruppen bag medborgerdagene har besluttet, har Folkebladet erfaret, at står det til den, skal medborgerdagene blive til en tilbagevendende begivenhed i Aarup. Mere om det senere.