Varm velkomst til Ann og Sascha, da Kop & Kande genåbnede
Store smil og mange krammer til Ann Brauer og Sascha Larsen, da de to bød indenfor til den genåbnede Kop & Kande torsdag 10. april.
En genåbning, som Aarup Handelsstandsforening fejrede med flag i gaden, lige som byens handlende mødte op foran Kop & Kande med flag og glade miner.
Også mange borgere havde stillet sig op i kø foran butikken, sådan at der var trængsel, da Ann og Sascha tog hul på deres første åbningsdag som nybagte isenkrambutiksindehavere.
De mange borgere var ikke kun mødt op for at hilse på Ann og Sascha, nej de havde i Folkebladet set, at åbningen blev fejret med 30 procents rabat på stort set alle varer. Så Ann, Sascha og Maria, den faste butiksstab, suppleret med hjælpende hænder fik hurtigt travlt med ekspedere kunder.