Uhyggen bredte sig i Bredgade – og det kunne børnene lide
Halloween er kommet for at blive – det tyder alt på. Vi danskere har for alvor taget halloween til os – også selv om coronaen i et par år lagde en dæmper på fornøjelserne. Så fredag eftermiddag, hvor handelsstandsforeningen holdt halloween, mødte Folkebladet flere udklædte børn – med slikkepinde – og måske med far og mor i hånden, blandt andet tvillingerne Axel og Elise Nielsen, på fire år, og de to søstre Ella og Ester på otte og fire år.
-Vi synes det er et godt arrangement, dejligt at børnene tager så godt imod det, næste år vil vi nok holde åbent til kl. 19.00, så det når at blive lidt mørkt, udtaler Aarup Handelsstandsforenings bestyrelsesmedlem Mai-britt fra Bog & Ide.