„Ja, det var virkelig en sand fornøjelse – og efterfølgende er der mange, som har henvendt sig med mange rosende ord.  Du gør det så godt og har også humor med, og det er rigtig godt …“. Sådan sagde Bodil Aarup, formand for Ældre Sagen Rosenholm, oktober 2020 efter at have hørt foredraget ”Min farmor og de andre faldne kvinder”.

Efteråret 2018 fik historiker og journalist ved Folkebladet Henning Frandsen vind i sejlene som foredragsholder. Succesen skyldtes ikke mindst foredraget ”Min farmor og de andre faldne kvinder”, som han trods coronanedlukninger har holdt mere end 100 gange landet over. 

Onsdag 2. marts klokken 13 holder han for første gang foredraget i Aarup, og det bliver på Hotel Aarup Kro, hvor deltagerne først får serveret tapas, inden Henning dykker ned i historien. 

Får uægte barn i 1904

Foredraget ”Min farmor og de andre faldne kvinder” tager afsæt i den 23-årige Ane Marie Kristine Jacobine Sørensen – foredragsholderens farmor – som i 1904 fødte en sund og velskabt datter– uden at være og uden at blive gift med barnets far. Det var en stor skam, så hun overlod datteren til sin forældre, der var daglejere, forlod Vendsyssel og slog sig ned i Aarhus, hvor hun arbejdede som mejerske og mødte murersvend Søren Frandsen. De giftede sig, fik fem børn og levede et langt liv sammen uden, at Søren og de fem fællesbørn på noget tidspunkt fik at vide, at der var en storesøster.  I mere end 40 år tav – og løj hun– om sin datter overfor sine nærmeste. 

Ikke desto mindre må man sige, at hun fik et godt liv. 

Kvinder på samfundets bund

Sådan gik det langt fra alle kvinder, som dengang fik børn uden for ægteskabet. Især ikke de fattige kvinder, der typisk arbejdede som tjenestepiger. 

Foredraget handler bl.a. om de kvinder, der havnede på samfundets bund som foragtede enlige mødre, kaldet faldne kvinder. Nogle af dem fødte deres børn i dølgsmål og slog dem måske oveni købet ihjel. 

Senere blev det almindeligt at få fjernet fostret hos en kvaksalver. Også disse kvinder risikerede at komme i fængsel. 

Risikerede halshugning

Men i 16-1700-tallet var det endnu værre. Den gang risikerede enlige kvinder, der fødte for tidligt eller aborterede at blive halshugget og få hovedet sat på en stage. 

Forholdene ændrede sig først for alvor et stykke inde i 1900-tallet takket være bl.a. modige og indignerede kvinders kamp, et nyt syn på kvinder og kvinders seksualitet, sexualoplysning og fri abort samt at kvinder fik økonomisk mulighed for at klare sig som eneforsørgere. Og nok så væsentligt, at foragten for den enlige mor blev afløst af accept. 

”Jeg henvender mig til dig, på vegne af Hvirring og Hornborg Menighedsråd. Vi havde dig ude til et foredrag, for et par år siden. Det var foredraget, Min farmor og de andre faldne kvinder. Vi var meget begejstret for det, og vil derfor høre om du endnu engang vil lægge turen forbi Hvirring/Hornborg sogn?“