Store gavedag på Birkely

Aarup

2. januar 2026

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Juleknas, æbleskiver, kaffe og juice og mange glade mennesker. Det var det syn, som mødte Folkebladets reporter, da han kikkede indenfor i Café Birkely fredag eftermiddag 19. december. 

Det var nemlig den dag, hvor Røde Kors kunne dele julehjælp ud til økonomisk trængte familier. 

I år kunne 20 familier glæde sig over en pose med gode og søde sager samt et gavekort fra Meny Aarup. 

Rotary, som stod bag Ønsketræet, glædede sig over, at kunne netop glæde 33 personer med en julegave, hvor Meny-købmanden i supplerede med et gavekort. 

Rotary som Røde Kors i Aarup takker via Folkebladet de mange sponsorer, som har gjort det muligt at yde julehjælp i år. 

På billederne ses Ulla Falkesgaard, Røde Kors sammen med købmand Nicolai Kvistgaard Sørensen og menykøbmanden sammen med repræsentanter fra Rotary Aarup. 

Del denne historie på: