Stor hæder til Holy Bean
Københavnske Holy Bean Coffee & Cocktails er blevet kåret som vinder i Favorite Nordic Cafés 2025 – Denmark af Falstaff Nordic
Det var den kaffeglade pilot Bo Haulund Nielsen som for år tilbage åbnede kafferisteriet Holy Bean i et baglokale i Bredgade, hvor Bager Kringle i mange år bagte rundstykker og andet godt brød.
Kafferisteriet fik vokseværk og overtog det tidligere elværk i Cederfeldsgade med Signe Klejs som medejer.
I dag er det Signe og Timm Vladimir, som ejer virksomheden, hvis kvalitetsprodukter kan fås på adskillige cafeer, ikke mindst i København.
Og det går godt for de hellige bønner.
Holy Bean Coffee & Cocktails I Ravnsborggade på Nørrebro i København er netop blevet kåret som vinder i kategorien Favorite Nordic Cafés 2025 – Denmark af Falstaff Nordic. Kåringen placerer den unge café blandt Nordens bedste – blot få måneder efter åbningen. Som antydet er det Signe og Timms virksomhed, der ejer caféen.
Om dagen serveres specialty kaffe brygget med præcision og dyb viden om bønnernes oprindelse og
Smagsnuancer, skriver Holy Bean i en pressemeddelelse.
Når ugen rammer torsdag, og mørket falder på, forvandles baren til et legende kaffecocktailunivers,
hvor kaffens frugtige noter udforskes i nye former – langt fra den klassiske espresso martini.
– jeg har altid drømt om at åbne en kaffebar, og om at skabe et sted, hvor vi kan præsentere vores kaffer.
Kaffe er meget mere end den lille mørke bønne, og det univers ville jeg gerne skabe et fysisk rum for.
Caféen på Nørrebro blev det perfekte sted, og heldigvis delte vores medejere og investorer visionen, siger Sine Klejs.

