Sten- og smykkemesse i Aaruphallen den 3. og 4. september

Aarup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Aaruphallen bliver lørdag og søndag 3. -4. september fyldt til bristepunktet med flotte krystaller, millioner år gamle fossiler, smykkematerialer, håndlavede unika smykker… og endnu flere krystaller. 

Flere udstillere befinder sig ikke kun i den fysiske verden, men tillige i den spirituelle og kan derfor tilbyde håndlæsning, krystalhealing, clairvoyance med mere.

– Vi har i år flere nye spændende udstillere med og messen har været fuld booket i flere måneder, så det er nogle udstillere, der har forberedt sig og har alle de fine sager klar til messen. Messen afholdes en uge inden Nordens største stenmesse i København, så Fyn får fornøjelsen af mange af de bedste udstillere først, skriver arrangøren i en pressemeddelelse. 

Udstillerne kommer fra Danmark, Tyskland, Litauen, Belgien, Ungarn og Sverige.

Flere Fynske stenklubber er med på messen og hos Odense Ny Stenklub kan børnene få lov at slibe en sten, de må få med hjem. Derudover er der på messen et område, hvor børnene kan finde flotte små sten til samlingen.

Messen foregår i 

Aaruphallen, 

Skolegade 3 i Aarup. 

Billetter kan købes på www.stenmessen.dk 

eller ved indgangen, billigere billet og deltagelse i lodtrækning ved køb i forsalg.

Messen er åben lørdag klokken 10-18 og søndag klokken 10-17.

Del denne historie på: