Så har man set det med: romkugler på pind

Aarup

4. juli 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Slikkepinden siges at være et omkring 200.000 år gammel – det var en afrikaner, som dyppede en pind i honning. 

Ispinden derimod er meget yngre. Den  daterer sig til USA i 1923 –dengang limonadefabrikanten Frank Epperson fik patent på ispinden. 

Historien slutter ikke her, for Brødkrummen i Aarup frister som noget nyt med romkuglepinde. 

I modsætning til de gængse romkugler hos Brødkrummen er pind-udgaven dyppet i chokolade og bunden derpå i krymmel. 

– De sælger godt, siger Lone Jensen fra Brødkrummen. 

Hvad mon det næste bliver: bøf og spejlæg på pind? 

Del denne historie på: