Så blev vi diamantkonfirmander
Som tiden dog går. 25. september mødtes en gruppe mænd og kvinder for at fejre, at det var 60 år siden, de blev konfirmeret i henholdsvis Aarup, Skydebjerg, Orte og Kerte Kirker.
Diamantkonfirmanderne mødtes til høstgudstjeneste ved sognepræst Susanne Andersen i Skydebjerg Kirke for bagefter at samles til spisning og kaffe på Hotel Aarup Kro.