Rundkørslen ved Uglebjergvej og Møllebakken spærres
Nok engang bliver rundkørslen ved Uglebjergvej og Møllebakken delvis spærret – og det bliver den på grund af den igangværende kloakseparering.
Nærmere bestemt handler det om hovedledningen mellem Aarupskolen og rundkørslen og op ad Uglebjervej.
Rundkørslen er åben fra Indre Ringvej og mod nord ad Bredgade.
Der er omkørsel fra nord i Bredgade via Østergade helt ud til Indre Ringvej – Ormehøjvej – Mørkmosehøj
Fynbus rute 751-752-753 kører omkørsel ad Mørkmosehøj – Ormehøjvej – Indre Ringvej.
Aarupskolen betjenes via Torpvej.
Og så bliver der midlertidige stoppesteder på Ormehøjvej i begge retninger.
Fynbus rute 130-133S kører omkørsel i nordgående retning via Mørkmosehøj – Ormehøjvej – Indre Ringvej – Bredgade.
Lastbiler skal køre via Moselundvej – Ladegårde – Assensvej – Bredgade – Nørregade – Middelfartvej.
Arbejdsperioden er 8. juni – 30. september 2026./hef
Kilde: Vej og Trafik, Assens Kommune.

