Røde Kors i Aarup ønsker glædelig jul til 21 familier

Aarup

24. december 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

21 familier har søgt og fået julehjælp gennem Røde Kors i Aarup.

Julehjælpen gives i form af en gavekurv med julelækkerier og et gavekort til SuperBrugsen i Tommerup St., som også giver mandelgaven. Musik på Industrien har doneret to billetter til et valgfrit musikarrangement i 2022.

Røde Kors køber gavekort til julegaver hos Bog &Ide, som også lægger et pænt beløb oveni. 

Desuden har vi modtaget private donationer på 800 kroner, dette har også været med til at gøre julekurven lidt festligere. Vi takker alle, siger Ulla Falkesgaard fra Røde Kors i Aarup.

Del denne historie på: