Plantemarked på Erholm trak folk af huse

Aarup

19. september 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

I tredje forsøg lykkedes det for Haveselskabet Odense og Erholm Gods at holde plantemarked, som coronaen havde sat en stopper for to gange. 

Og det var værd at vente på for arrangørerne. 

– Jeg er ganske overvældet over så mange, der er kommet, sagde Dorte Lind-Hansen fra Haveselskabet Odense, som Folkebladet mødte lørdag middag. 

Stadeholdene havde stande ved Fødevaremarkedet og i parken. Begge steder myldrede det med gæster. Flere havde taget kaffekurve med, mens andre forsynede sig i Fødevaremarkedet og hos standen med grill-pølser. Planter en masse, honning og insekthoteller fandt nye ejere, mens andre gæster blev klogere på okulering af roser. 

Haveselskabet Odense og Erholm skønner, at der var omkring 500 gæster til plantemarkedet.

Del denne historie på: