”Luft-Angrebene paa de mange Tog i Gaar Middags har indtil nu krævet 28 Dræbte, 50 Saarede” kunne man læse på forsiden af Fyens Stiftstidende 8. januar 1945.

Jyllands-Posten havde også katastrofen på forsiden. 

”28 dræbt og over 50 saarede under Beskydning af 8 danske Tog. 

Jyllands-Posten oplyste, at 12 af de dræbte blev skudt ved Aarup Station, mens andre 31 blev såret. 

Siden blev det tal justeret til 14 dræbte og 30 sårede ved Aarup Station, mens der alt i alt var 30 dræbte og flere end 50 sårede ved de otte angreb.

Tyske tabstal mørkelagt

I alle tilfælde er der tale om danskere, enten passagerer eller togpersonel, som indgår i disse tal.

Det vides med sikkerhed, at der var tyske soldater blandt passagerne  jf. øjenvidneskildring fra angrebet på Jyllandsekspressen i Aarup. Men om og i givet fald, hvor mange ofre der måtte være blandt de tyske soldater vides ikke. 

Besættelsesmagten, som dengang kaldtes for Værnemagten, fortalte ikke den danske offentlighed – og dermed heller ikke sine modstandere – England og USA – om tabstal. De blev mørkelagt. 

Videre kan man forestille sig, at Værnemagten tav af propagandamæssige årsager, sådan at det fremstod, som at de allierede kun dræbte og sårede danskere. 

Otte angreb

I alt angreb flyene tog ved otte lokationer, nemlig Hovslund, Vojens, Jegerup og Haderslev i Sønderjylland og på Fyn ved Ejby, Aarup, Render og Snestrup. 

Engelske eller amerikanske fly? 

Fyens Stiftstidende skrev 8. januar 1945, at det var 14-16 amerikanske flyvere, som havde beskudt togene, mens Jyllands-Posten brugte ordene ”allierede fly”, dvs. enten engelske eller amerikanske jagere. 

Siden har der tilsyneladende både blandt overlevende, pårørende, øjenvidner og ikke mindst blandt medier hersket usikkerhed, om det var engelske eller amerikanske flyvere, som foretog de fatale nedskydninger. 

Historikerne Henrik Skov Kristensen, Claus Kofoed og Frank Weber skrev om beskydningerne i bogen ”Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. Verdenskrig” (1988) på baggrund af arkivstudier og når frem til, at flyene kun kunne komme fra tre enheder, alle amerikanske, nemlig en eskorte til 8th Air Force, som den dag foretog flere bombeangreb i Tyskland, og som afslutning kunne have taget en tur over Danmark eller 8th Air Force-fighter sweep eller et fighter sweep foretaget af 9. Air Force.  De tre historikere har dog ikke fundet logbøger med information om sweepet over Sønderjylland og Fyn. Måske fordi flyverne ikke var klare over, at de befandt sig over Danmark og ikke Tyskland. 

Det var i øvrigt sådan, at England foretog bombetogter om natten, mens amerikanerne gjorde det i dagtimerne, så alene af den grund var det helt usandsynligt, at der skulle have været ale om engelske fly. 

Sweeps over Danmark

Et ”sweep” eller free lance operation er, når en gruppe fly fejer hen over et område for at nedkæmpe fx fjendtlige fly eller tog. 

Sådanne sweeps kunne komme på tale – har Henrik Skov Kristensen fortalt undertegnede –hvis fx  flyene efter en aktion over Tyskland havde brændstof i overskud. 

Over Tyskland skød de allierede fly på alt, hvad der rørte sig, fortalte Henrik Skov Kristensen, det være sig biler, tog, fly, kreaturer og kvinder. 

Anderledes med de besatte lande som Norge, Danmark, Belgien og Holland, som alle betragtedes som venligtsindede lande. Her måtte de allierede fly kun angribe militære mål, mens civile mål var bandlyste. 

Legitime mål

Militære mål var tyske soldater og troppetransporter, militære anlæg, skibsværfter, brændstoflagre og våbenindustrien. 

Kommunikations- og transportlinjer kunne også være legitime mål, ligesom tog, som dog ikke måtte beskydes, når de var i bevægelse. Det skete dog flere gange i Danmark og i de andre besatte lande. 

Når det alligevel skete, kan det skyldes flere forhold. 

For eksempel, at der ikke var overensstemmelse mellem militære og civile hensyn. Videre kunne det skyldes, at piloterne var drevet af vanens magt – de fleste togter foregik over Tyskland, hvor de plaffede løs på alt, der rørte sig. 

Måske skyldtes det (også) forråelse hos nogle piloter, mærket af mange togter, måske fordi de i de få sekunder de havde til at beslutte sig, opfattede civile køretøjer som militære. 

Kilder: Fyens Stiftstidende, 12. januar 2015 og Bomber over Danmark, p. 444.