Open By NighT i AARUP

Aarup

8. september 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Bodegamusik og burger-fest 

Ørehængere fra dengang far – og farfar var ung – tilsat guitar og keyboard, skøre parykker, glimt i øjnene – og godt med kropsvægt at stå i mod med. Med andre ord: Bodegaduoen – med de borgerlige navne Allan og Kenneth. Netop Bodegaduoen trykkede den af i partyteltet stillet op i Kirkegade ved fredagens Open By Night.  Og den fik ikke for lidt med glad musik, kolde velskænkede fadøl en masse og burger at stille sulten med. Heldigt, at der også var grillpølser, cheesecakes og andet godt at stille sult og lækkersult med i Bredgade, for Fyns Gourmetkød måtte til sidst trække stikket og melde udsolgt af burgere. 

Vejrguderne var bestemt med Aarup Handelsstandsforenings Open By Night, så ingen behøvede frakker og trøjer at holde varmen med. Og hvilket menneskemylder. 

– Jeg kan godt huske Open By Nights i Aarup med rigtig mange mennesker, men ikke et, hvor gaden var fyldt med glade mennesker allerede klokken 17, siger handelsstandsformand Henrik Wichmann.

Del denne historie på: