Nyheder skal da være gamle
Aarup/Vissenbjerg
11. november 2021
Nyheder af gammel dato – anno 1981 – for gamle bliver de jo at at komme i arkiv – det er en af de ting, Aarup Lokalhistoriske Arkiv disker op med på Arkivernes Dag, lørdag 13. november.
Ud over de gamle nyheder, vil der også være en udstilling om Possementen, der pludselig er blevet aktuel igen, og der vil blive vist gamle Aarup-billeder på storskærm.
Har man ikke mulighed for at dukke op på dagen, kan man se udstillingen i Galleriet i bibliotekets åbningstid frem til 28. november, dog ikke billederne på storskærm.
Der bliver også mulighed for at få et indblik i, hvad arkivet modtager, og hvordan materialerne opbevares, så de bevares for eftertiden.
Der er åbent hus klokken 10-14.
Virksomheder i Vissenbjerg Sogn gennem 120 år
Det er emnet for en fotoudstilling i Vissenbjerg Lokalhistoriske Arkiv, der kan ses på Arkivernes Dag, lørdag 13. november kl. 10 – 12 i arkivets lokaler på 1. sal over Vissenbjerg Bibliotek. Udstillingen omfatter mere end 100 billeder af mange forskellige virksomheder. Der er kaffe på kanden, og alle er velkomne. Udstillingen kan også ses torsdag den 11. november kl. 14 – 16.