– Julen er den travle tid for de handlende, men for kiropraktorerne, er årets højtid, plejer jeg at sige, når folk begynder at gøre forårshaven klar, fortæller Jakob van Dijk, der i mere end 16 år har været kiropraktor i Aarup.  

Men der er en stor forskel, for mens isenkræmmere, tøjbutikker og smykkebutikker håber, at folk kommer igen år efter år, er det anderledes for en kiropraktor.

– Heldigvis er det nye folk, som kommer i klinikken. Det betyder, at man har lyttet til, hvad vi siger. F.eks. at man skal tænke på, hvad man laver i dagligdagen, og er det. f.eks. skærmarbejde, skal man ikke knokle på som en bindegal i forårshaven, siger Louise Holmlund, som efter fem års ansættelse hos ”Kiropraktorerne i Aarup”, ved årsskiftet blev medejer. 

Når folk har fulgt anbefalingerne, er det næppe helt tilfældig. 

– Hos os er det en kærneværdi at tale i øjenhøjde med folk, siger Louise Holmlund.

Ondt i ryggen

I Danmark er der ca. 250 kiropraktorklinikker, og de har travlt – ikke mindst med at hjælpe folk med rygproblemer. 

– Ondt i ryggen er en folkesygdom, og det er den der koster mest for samfundet i form af sygedagpenge, behandlinger med videre. Jeg mener, vi er tæt på at ondt i ryggen koster det danske samfund omkring 10 milliarder kroner om året, siger Jakob van Dijk. 

Denne folkesygdom er på ingen måde et særligt dansk fænomen, for den hærger overalt i vesten. 

– Hvorfor ondt i ryggen er blevet denne folkesygdom er en kompleks problemstilling, fortæller Louise Holmlund, Noget skyldes arbejdsforhold, noget andet fritid som havearbejde eller genetiske årsager – det ligger til familien. 

– Endelig kan ondt i ryggen også skyldes folks sindstilstand, eller fordi man er kommet til skade, siger Louise Holmlund. 

Kiropraktorerne er ikke ene om at tage sig af rygproblematikker, det gør fysioterapeuter og læger også, endvidere er der rygcentre ved sygehusene flere steder i landet. Endelig bliver der – fortæller Jakob van Dijk – forsket massivt i ”ondt i ryggen”. 

Inden Louise Holmlund blev medejer, delte hus sin arbejdstid på Aarup-klinikken og Middelfart rygcenter ved sygehus Lillebælt. Det var en god kombination. For så kunne hun sparre med andre fagpersoner, som havde andre tilgange til arbejdet, og havde gjort sig andre erfaringer. Ikke mindst fordi kiropraktikken er et speciale i rivende udvikling. 

Alternative benknusere

I gamle dage gik vi for at være alternative benknusere, griner Jakob van Dijk, som glæder sig over, den anerkendelse faget har fået. 

Kiropraktoruddannelsen i Danmark hører til på Syddansk Universitet i Odense. 

– Bacheloren er på tre år, hvor 80 % af undervisningen er identisk med den, de medicinstuderende får. Kandidaten er på to år, hvor det sidste år består af praktik, hvor vi har egne patienter, fortæller Line Dyrløv Laustsen, der efter at have uddannet sig til kiropraktor netop er blevet ansat i en turnusstilling hos Kiropraktorerne i Aarup. 

Hun er glad for sit fag. 

– Jeg begyndte på studiet, fordi jeg ønskede at kunne hjælpe mennesker og for at give råd og vejledning. Jeg kan også godt lide, at kiropraktik er en behandlingsform uden brug af medicin, siger Line. 

Line kan tage fat

Mens Jakob van Dijk lever op til fordommene om at kiropraktorerne er nogle store kaffebrød, er Line lille og spinkel af statur. 

– Det har jeg hørt før, men jeg kan godt tage fat, siger hun med et smil. 

Som turnus-kiropraktor får hun sine egne patienter, men hun står dog ikke alene. Hun skal nemlig sparre med Louise og Jakob, lige som Louise og Jakob sparrer med hinanden.

 Sparring en kærneværdi

Sparringen, samtalen om patienter er nemlig endnu en kærneværdi hos Kiropraktorerne i Aarup. 

Det faglige fællesskab omfatter også fysioterapeuterne i Sundhedshuset på Søndergade 2, hvor Kiropraktorerne i Aarup holder til, læger og andre sundhedsfaglige på f.eks. rygcentre. 

Kiropraktorerne har heller ikke nogen ambition eller forventning om altid at skulle færdigbehandle en patient. 

– Det kan være vi sender folk videre til MR-scanning, og så mener vi heller ikke, at det er patienten, der skal være budbringer over for lægerne, så derfor skriver vi til dem, siger Jakob.

– Her kan vore patienter også nyde godt af mine år på rygcenteret, da jeg kender sygehusvæsenet indefra og ved, hvem det er vi skal ringe til, siger Louise, som trods det, glæder sig over at skulle arbejde på fuld tid i Aarup-klinikken.