Fritidscenteret havde stillet stole op til 200, men det var ikke nok. Interessen for at høre Assens Fjernvarme fortælle nyt om projektet, der skal forsyne Aarup by og en række landsbyer med fjernvarme, var nemlig stor. 

Ved mødet, der fandt sted 22. august, stillede Assens Fjernvarme op med formand Søren Edlefsen, direktør Marc Roar Hintze samt regnskabs- og administrationschef Lisbet Damsbo Lund. 

Lige nu leverer Assens Fjernvarme varme til ca. 3.400 forbrugere, men det tal vil stige,  hvis alle, der indtil nu, har sagt ja til at få fjernvarme, holder fast i ja’et, nemlig med yderligere 2.200. 

Det tal vil i øvrigt også vokse, hvis Rørup, Grønnemose, Kerte, Ørsbjerg og Aarups Industriområde bliver en del af projektet. 

Jo, flere forbrugere, des flere er der til at dele de faste omkostninger ved at drive et fjernvarmeværk. Derfor, fortalte Assens Fjernvarmeværk, vil den årlige fjernvarmepris alt andet lige ville falde med mindst 5-600 kroner. 

Prisfald på 12%

I år vil Assens Fjernvarme formodentlig kunne sænke prisen trods voldsom inflation og energiprisernes himmelflugt. 

Det skyldes at vi har et fleksibelt produktionsapparat. Blandt andet kan vi producere el, så når elprisen stiger, øger vi produktionen af strøm, som vi så sælger og på den måde får en gevinst. Sidste år kunne vi således sænke fjernvarmeprisen med 12%, lød meldingen. 

I sine beregninger over udgiften til fjernvarme til private husstande opererer Assens Fjernvarme med et velisoleret standardhus på 130 kvadratmeter med en husstand på to voksne og to børn. 

Stabile priser i 34 år

Udgiften til et standardhus er på ca. 9.400 kroner og den pris plus/minus 2.000 kroner, har i øvrigt været gældende i de 34 år, Assens Fjernvarme har eksisteret, altså prisen har befundet sig intervallet 7.400 til 11.400 kroner. 

Kun Ærø Fjernvarme leverer billigere varme end Assens Fjernvarme. 

Transmissionsledning har selvstændig økonomi

Når et nyt område kobles på det eksisterende net, skal de nye forbrugere selv betale for transmissionsledningen (det store rør), der fører varmen frem fra Assens til de nye forbrugere i Aarup, Skydebjerg, Salbrovad, Turup med flere. 

Det betyder, at der skal laves et særskilt regnskab for transmissionsledningen, som de nye forbrugere skal betale ud over varmeprisen.  Det beløb kaldes for et ”områdetillæg”. 

Da Assens Fjernvarme i sin tid gik i luften med et fjernvarmetilbud til de nye forbrugere i Aarup m.m. viste beregningerne, at transmissionsledningen ville koste 7 kroner pr. boligkvadratmeter, der i øvrigt skal betales i 30 år. 

I mellemtiden har prisstigninger hærget, og det betyder, at områdetillægget i dag forventes at blive på 29 kroner pr. boligkvadratmeter. 

Fjernvarme er billigst

Det svarer til en årlig udgift på 3.700 kroner for et standardhus. 

Selv om områdetillægget således er blevet ca. firedoblet, ændrer det ikke ved hovedkonklusionen. Det koster ca. dobbelt så meget at varme sit hus op med naturgas og varmepumpe end med fjernvarme. 

Uændret slutdato

De pludseligt opståede prisstigninger betød, at Assens Fjernvarme måtte genberegne projektet, og det har forsinket igangsætningen af projektet. 

Det ændrer dog ikke ved tidspunktet for, hvornår de sidste huse får varme, som uændret er engang i 2026. 

Projektudvidelse kan skubbe sluttidspunktet

Hvis projektet udvides med Rørup, Grønnemose, Kerte, Ørsbjerg og Aarups Industriområde, vil det kunne forlænge sluttidspunktet. 

Assens Fjernvarme forventer, at det inden for en kort tidshorisont vil have regnet projektprisen ud for en udvidelse med de nye områder. 

En betingelse for, at nye områder kan få fjernvarme er, at fjernvarmeprisen for alle som minimum ikke må stige. Men ideelt set bør den falde, når flere skal deles om de samme faste udgifter. 

Rigelig kapacitet

Kapaciteten i transmissionsledningen vil med den aktuelle tilslutning blive udnyttet med ca. 75%.

Det betyder, at kapaciteten er rigelig stor til at nye områder kan kobles på, ligesom huse, i f.eks. Salbrovad og Skydebjerg, der har sagt nej til fjernvarme, på et senere tidspunkt kan komme med. 

Kommentar:

Staten får milliongevinst på grund af de stigende priser

Stigende udgifter til materialer og lønninger er hovedårsagen til, at det formodentlig vil koste ca. 180 millioner kroner at anlægge (købe rør, sammensvejse og grave ned) en transmissionsledning og ikke 70 millioner kroner, som oprindelig forventet. 

Også øgede renteudgifter gør anlæggelsen dyrere, nemlig fra 0,75 mio kroner til ca. 5½ mio. kroner. Men staten kommer også til at skovle penge ind på momsen, som øges fra ca. 13 mio. kroner til ca. 60 millioner kr. 

For at motivere os danskere til at gå over til fjernvarme, giver staten et tilskud på 24,5 mio. kroner til transmissionsledningen. 

Bliver det beløb så reguleret op i takt med, at staten skovler penge ind på moms. Svaret er nej. 

Sagt på anden vis, i det oprindelige projekt ville anlæggelsen af transmissionsledningen koste staten 24,5 mio. kroner minus momsindtægter på 13, dvs. en nettoudgift på 11,5 mio. kroner. Efter de stigende priser ser regnestykket således ud: Udgiften for staten  er fortsat 24,5 mio. kroner, mens  indtægten for staten bliver på 60 mio. Med andre ord en nettoindtægt til staten på 35,5 mio. kroner som følge af de stigende priser. 

Og så er det jeg – stille og roligt spørger – har vi virkelig en regering og et folketingsflertal, som er grønne helt ind til benet – eller er de bare pyntegrønne?