Manner for en traktor
Aarup Handelsstandsforening holdt open by night i høj solskin
Tænk sig at sætte sig foran rattet på en monsterstor traktor – og så lege, at man kørte rundt i en vildmark.
Med andre ord, en ordentlig en på opleveren. Det gjaldt for adskillige børn ved fredagens open by night, hvor arrangøren, Aarup Handelsstandsforening, havde allieret sig med Fyns Veterantraktor Klub, som mødte frem med flere fantastiske maskiner, nogle fra dengang far var dreng andre fra dengang farfar var dreng.
Open by night trak folk af huse på en aften, hvor solen bagede, og de handlende fristede med varer til vistnok under indkøbspris, og sidst men ikke mindst lækre flæskestegssandwich og kolde fadøl./