Majstangsfest med klinkende kasseapparater

Aarup

4. juni 2025

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Kunne vejret ikke have været bedre ved årets majstangsfest i fredags, for solen bagte ikke ligefrem over byen?

– Jo, siger handelsstandsformand Henrik Wichmann. 

– Jeg har da oplevet varmere vejr til en open-by-night, men der kom rent faktisk mange mennesker. Meny, som stod for maden, solgte 300 ribbenssandwich og 200 grillpølser i løbet af aftenen. Slet ikke dårligt, mener Henrik.

Og når det gælder omsætningen i byens butikker, kommer det store smil frem på handelsstandsformandens ansigt. 

– Butikkerne melder om stor købelyst, som smittede af på omsætningen, så det synes som om, folk i og omkring Aarup har fulgt opfordringen til at handle lokalt, mener Henrik.

– Eller som vi siger: Vil du have lokale butikker i morgen, så brug dem i dag. 

Del denne historie på: