LEA indstillet til debutantpris
Digtsamlingen LEA, som Lea Pedersen, f. 1904, fik udsendt på forlaget Brændpunkt i 2020 er indstillet til Bodil og Jørgen Munch-Christenens debutantpris 2021, fremgår det af forlagets hjemmeside.
Debutantprisen uddeles årligt ”til to yngre danske forfattere, der har haft en lovende debut”, skriver Vejle Bibliotek på sin hjemmeside.
Bodil og Jørgen Munch Christensens Kulturlegat stiftet i 2005 og uddeles årligt ”til to yngre danske forfattere, der har haft en lovende debut”. Prisen på 2 x 50.000 kr. overrækkes på Vejle Bibliotek hvert år den sidste fredag i september.
Legatet er stiftet af Bodil og Jørgen Munch-Christensen, boghandlerpar i Vejle, med egen forretning siden 1947. Jørgen Munch-Christensen (1918-2004) var under besættelsen aktiv i modstandskampen og senere i en periode byrådspolitiker.
Prisen er ”vokset” og uddeles nu til to forfattere (under 50 år), der hver får 50.000 kr.
Udover pengene og æren er de to prismodtagere sikret omtale på Litteratursiden. Fondsbestyrelsen har fra 2013 indgået partnerskab med Litteratursiden.dk.
Det betyder, at Litteratursiden sætter mere fokus på debutanter med flere anmeldelser af debutværker og at månedens tema i september har debutanter som omdrejningspunkt. De to prisvindende værker bliver anmeldt og analyseret på Litteratursiden, som også publicerer de to motiveringstaler. De to prismodtagere får også mulighed for at læse op og blive interviewet på BogForum.
Prisen uddeles på Vejle Bibliotek sidste fredag i september. Fondsbestyrelsen har nedsat en jury bestående af kritiker Lars Bukdahl, litteraturprofessor Anne-Marie Mai, redaktør af Litteratursiden.dk Lise Vandborg, bestyrelsesformand Mogens Thyssen, bibliotekar Joan Høeg og bibliotekar Else Zakarias fra Vejle Bibliotekerne.