Kulturel søndag på Industrien
Aarup
9. september 2021
Aarup: Billedkunst, musik og litteratur. Flere facetter af kulturlivet er repræsenteret, når Kulturhust Industrien byder til åbent hus søndag 12. september. Biblioteket skal have solgt ud af sin bogsamling, så
måske der er mulighed for at få en klassiker for en slik. Bogudsalget løber af stablen klokken 12-17 eller så længe lager haves. Undervejs er der familiekoncert med Moussa Diallo Trio i biografsalen klokken 14, og maleworkshop for skolebørn på p-pladsen bag Industrien ligeledes klokken 12-17. Dagen rundes af med koncert klokken 20 med Søren Krogh og Janus Bechmann. Billetter hertil fås for 100 kroner ved indgangen, 75 kroner for medlemmer af Råstof. Vil man være sikker på en plads, kan de også
købes på mpia.dk.
Arrangementet er et samarbejde mellem Aarup Bibliotek, Galleriet og
Musik på Industrien og har fået økonomisk støtte af Assens Kommunes
kulturpulje.(liw)