Koncertforedrag om Paul Simons legendariske album »Graceland«

Aarup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Bandet ”Welcome to Graceland” er fredag aften 22. september rejseledere på en rejse ind i hjertet af Paul Simons ikoniske album og er samtidig en dybtgående udforskning af det kulturelle landskab og de politiske strømninger, der omgav albummet. 

Welcome to Graceland” er en samling talentfulde musikere, der er gået sammen for at skabe en aften fyldt med musik og indsigt. De fremfører live udvalgte numre fra Graceland, og bruger dem som springbræt til at udforske albummets musikalske dybder. Fra de pulserende rytmer til de subtile harmonier, vil publikum få en unik chance for at opleve albummet i et nyt lyst. Det skriver arrangøren ”Musik på Industrien” i en pressemeddelelse. Max Kirkeby (guitar), Simon Stadsholt (bas), Andreas Bech (sang) og Henriette Krogh (trommer)

Støtte til apartheid? 

Graceland er mere end bare musik. Det er en rejse ind i den politiske kontekst, der omgav albummets tilblivelse. Paul Simon tog en kontroversiel beslutning ved at indspille sange til albummet i Sydafrika under det racistiske apartheidstyre. Denne aften vil udforske spørgsmål som: Var det en støtte til apartheidstyret? Var det kulturel appropriation? Og hvordan kan kunst og æstetik eksistere uafhængigt af moralske spørgsmål?

Billetter kan købes for 150 kr. (125 kr. for medlemmer af Råstof). Og som altid på mpia.dk¬. Eventuelt usolgte billetter kan købes i døren. Koncerten begynder klokken 20.

Del denne historie på: