Ja tak til nye medlemmer siger Kunstforeningen Galleriet på Kulturhuset Industrien
”Galleriet” er en del af Kulturhuset Industrien og blev etableret i 2013 i forlængelse af projektet ”Aarup i Live”, som handlede om at skabe nyt liv i Aarup.
– Vores formål er at fremme interessen for kunst, siger Sonja Blytsø, der er formand for Kunstforeningen Galleriet.
Kunstforeningen Galleriet har 10 udstillinger om året og udstiller kunst i stort set alle genrer og prisklasser. Og det er kunst af meget lokale, men ikke nødvendigvis professionelle kunstnere og kunst af topprofessionelle kunstnere.
– Vores udstillinger rummer altid samtidig kunst til vægge og rumlig kunst, siger Sonja Blytsø.
Galleriet har ferniseringer den første torsdag i hver måned, i normale tider, dvs. uden corona, klokken 17 – 18. Foreningen byder vi på lidt at drikke og lidt mundgodt. Der er gratis adgang til ferniseringerne.
Det koster kun 150 kr. pr. husstand om året at være medlem.
– For disse penge får du invitation til alle vores ferniseringer samt en reminder. Du får også mulighed for at købe kunst udstillet i Galleriet med 10 % rabat, og du kan deltage i den årlige generalforsamling, hvor vi bortlodder kunst indkøbt gennem året. I år bortlodder vi otte kunstværker, fortæller Sonja Blytsø.
– Når vi gør opmærksom på os selv her i Folkebladet, skyldes det, at vi har en fornemmelse af, at der er mange borgere i Aarup og omegn der ikke kender til vores kunstforening. Det ønsker vi at ændre på, for vi vil så gerne have nye medlemmer, siger Sonja Blytsø, der kan træffes på mail:
Sonja.blytsoe@stofanet.dk.
Læs mere om os på: www. Gallerietaarup.d