Det med at få et job kan i nogle tilfælde være noget af en proces, så som at bruge timer på at sætte sig ind i et firmas organisation, historie, produkter og regnskab inden udarbejdelsen af den skriftlige ansøgning, der fører til indkaldelse til en første samtale, og klarer man den, fortsætter det med personlighedstests og en ny samtale, inden jobbet er hjemme. Puhaa…

Så er det godt nok anderledes på Hotel Aarup Kro. Her er det nok at møde op og spørge til jobbet som tjener, og du bliver antaget på stedet. 

Det oplevede den 17-årige pige som mødte frem på hotellet, mens Folkebladets reporter fik en snak med krofatter Casper Andersen.  Hun var interesseret i et job, som opvasker, men det var ikke muligt, til gengæld kunne hun blive tjener og prøve det af den følgende tirsdag. 

Sådan. 

Tjenere skal gå mange kilometer

Der er to grunde til den ubureaukratiske ansættelsesprocedure. 

– Vi mangler folk, virkelig, siger Casper Andersen.  Ikke i køkkenet, for her er der et sammentømret team, som ikke lader sig ryste af at skulle lav mad til fem selskaber plus take away på en dag. 

Men tjenere er der mangel på. Virkelig. 

– Er det den der med, at de unge kan tjene mere ved at være podere?

– Jahh, lad os bare sige det. For os gælder det også, at flere af vore tjenere er flyttet væk fra Fyn, så vi skal have bygget et nyt team op, siger Casper. 

– Hvorfor er det unge, som du går efter som tjenere. Hvorfor ikke efterlønnere og pensionister. Tænk på, hvor mange funktioner de to grupper tager sig, vil Folkebladet vide.

– Jeg tror, det er bedst med unge, for det er hårdt arbejde, hvor der skal gås på trapper, når vi har selskaber på to etager. Tjenerne skal kunne gå mange kilometer på en vagt, siger Casper. 

Tjenermanglen har dog ikke fået Casper til at sige nej til selskaber – på hotellet eller ud af huset. 

Mad til 21 fester på én uge

– I uge 25 skal vi lave mad til 21 fester, og nogenlunde det samme ugen efter, og sådan fortsætter det,  fortæller Casper, som også glæder sig over at hotellets store sal er lejet ud hver lørdag resten af året. 

De mange selskaber og take away er den anden årsag til den ubureaukratiske tilgang til ansættelser, for når telefonen ringer hverfjerde minut, han også skal bestille varer hjem, tale selskabsmenuer med kommende sølvbrudepar og røre i sovsen og se til stegen i oven, skal han kunne træffe hurtige beslutninger, og det gør han så. 

Søsteren træder til 

Charlotte Flöche, Caspers søster, der ellers er tjener på DFDS-skibe, er som konsekvens af tjenermanglen, blevet på land for at arbejde som tjener og blæksprutte på Hotel Aarup Kro. 

Det er da også hende, der snakkede med den unge jobsøgende, og blandt andet fortalte hende, at hun nok skulle forvente et vist frisprog. 

Ikke som Gordon Ramsay

Det vil Casper ikke afvise, men pointerer, at der slet ikke er tale om råben og skrigen som når f.eks. Gordon Ramsay folder sig ud i tv-programmerne. Slet ikke. 

– Det kan være hektisk, når vi skal udlevere take away-mad, men på andre tidspunkter er der sjov og ballade siger Casper. 

Martins vits

Da Folkebladets reporter lidt efter gik ud i køkkenet med sit kamera, oplevede han på første hånd, at den med frisproget er god nok, for den vits, som kokken Martin Ingildsen fik fyret af, kan ikke blive trykt i et sobert medie som Folkebladet. 

Hotel Aarup Kro skruer i øvrigt ned for selskaberne i uge 28, 29 og 30, hvor der kun er take away på programmet. 

Jägerschnitzel fortsat et hit

Fredag 9. juli kommer i øvrigt Aarup Kro-klassikeren, jägerscnitzel på take away-kortet. 

– Er jägerschnitzelen lige så populært, som dengang Kai og Karen drev kroen, hvor der kom folk fra Jylland for at spise jägerschnitzel med pikant sovs. 

–  Ja, det gør jyderne fortsat, siger Casper.