Holmely har brug for flere frivillige

Aarup

16. februar 2026

Af Lise Wolflw@folkebladet.net

Stående klapsalver ved premieren på The Wedding Singer

Har du tid tilovers, og kunne du tænke dig at dele den med andre, så var det måske noget at bliv frivillig på Holmely.

Plejehjemmet har brug for flere frivillige, der har lyst til at gøre en forskel i hverdagen for hjemmets beboere og være med til at bidrage til, at de får en indholdsrig hverdag.

Man kan være frivillig på mange måder.

– Blandt vores frivillige finder man blandt andet cykelpiloter, bagedamer, besøgsvenner, en aktiv støttekreds, der arrangerer musikalske oplevelser og andre arrangementer, og en gymnastikinstruktør, fortæller aktivitetsmedarbejder Else Marie Kristensen i en pressemeddelelse.

Kunne man tænke sig at vide mere om det frivillige arbejde, er der mulighed for det, når Holmelh fredag 6. februar klokken 9 byder på en kop formiddagskaffe og muligheden for at møde nuværende frivillige og andre, der overvejer at blive det. Det vil også være muligt at få en snak med Holmelys leder Tabita Skiby Schmidt og med Else Marie Kristensen.

Det er helt uforpligtende at deltage i arrangementet, men af hensyn til planlægningen bedes man skrive en mail til elmak@assens.dk eller eller en sms til 20 13 54 92, hvis man ønsker at deltage. 

Del denne historie på: