Hit på hit med Tributeband.dk til Byens Fest

Aarup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Skråler du med på ”For evigt”, og rokker til ”Rabalderstræde” eller ruller til ”I’m still standing” og sukker til ”Kald det kærlighed”. Jamen, så er Tributeband.dk noget for dig. 

Tributeband.dk – et coverband fra Odense – kan opleves til Byens Fest i Aarup Fritidscenter lørdag aften 2. september. 

Byens Fest er kulminationen på Aarup Medborgerdage – 1. og 2. september, hvor alle gode kreative kræfter folder sig ud. 

Byens Fest byder på god mad, fed musik, og farlige drinks. 

Hotel Aarup Kro sammensætter en to retters menu – en forret og buffet, som ledsages af vaskeægte dinnermusik. 

Efter spisningen tager Tributeband.dk over. 

– Vi er et band der har fokus på publikum, og vi er gode til at nå publikum og komme ud over scenekanten, skriver bandet på sin hjemmeside. 

Tributeband.dk er i stald hos Inbooking, som skriver: 

De 4 bandmedlemmer i Tributeband udgør en musikalsk palet, idet de hver især er rodfæstet i så forskellige genrer som jazz, blues, rock’n’roll og bigband. Tributeband hylder denne forskellighed, når takten slås an til danske og udenlandske evergreens. 

Disse får således et tvist af mange stilarter. Bandet spiller alt fra 50’erne og frem til nutidens største hits – Elvis Presley, Michael Jackson, Thomas Helmig, Bruno Mars og Rasmus Seebach etc.

Der bliver både mulighed for at få rørt danseskoene eller danset kind mod kind, når Tributeband spiller covernumre som ”Blue Suede Shoes” og ”Three Times A Lady”.

Menuen til byens fest

Forretter

Bagt laksefilet marineret med citrus or urter, håndpillede rejer, semi dried tomat, ørredrogn, sprød salat og  friskbagt brød.  

Tarteletter med høns i asparges, tomat og hakket persille. 

Hovedretter

Rosastegt kalveculotte.

Helstegt svinekam marineret med ramsløg og timian. 

Flødekartofler 

Pommes rissoli – smørstegte petit kartofler, hvidløg og rosmarin. 

Grønkålssalat, citrus vinagrette, ristede hasselnødder og granatæblekerner.

Tomatsalat – cherry tomatm, rødløg, pesto og feta.

Bearnaise- og rødvinssauce

Billetter kan fås for 300 kroner og er sat til salg på Musik På Industriens hjemmeside.dk. – musikpaaindustrien.dk. 

Del denne historie på: