Handel lokalt og vind gavekort til 20.000 kroner

Aarup

25. november 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Juleshopping i Aarup fra 1. til 19. december

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men ikke desto mindre er det den skinbarlige sandhed, at én kunde blot ved at købe en skjorte til 350 kroner kan vinde et gavekort til 3.000 kroner. Førstepræmien i Aarup Handelsstandsforenings juleshopping-konkurrence. 

Det er pladder nemt at deltage i konkurrencen. 

– Hver gang du handler lokalt i en af vore juleshopping-butikker, får du et lod, som du skal udfylde med navn og adresse og lægge i en postkasse, som du finder i butikkerne, og så deltager du i konkurrencen om at vinde et gavekort. Alt i alt har vi gavekort for mere end 20.000 kroner, fortæller Henrik Wichmann, der er formand for Aarup Handelsstandsforening, der står bag juleshopping-konkurrencen.

Aarup Handelsstandsforening trækker lod om gavekort en gang om ugen i de tre uger kampagnen løber, dvs. fra 1. til 19. december.

Vinderne får direkte besked. 

Følgende butikker deltager i årets juleshopping-konkurrence: EK Salg, Din Tøjmand, Schreiners Bog&Ide, Aarup, Guldsmed Fangels, Aarup Apotek, Meny, Elmbo, Markussen Sport, Butik Solvej, Kop & Kande, Butik Mic’hel og Shape Intercoiffure. 

Disse butikker vil i øvrigt også have en juleshopping-poster på deres butiksdør.

Del denne historie på: