Da Karl Møller Jensen i 1966 blev ansat ved politiet i Gentofte fik han som det sig hør og bør udleveret et tjenestevåben, en Walther PKK pistol, som også selveste James Bond var udstyret med. Men det var der nu ingen grund til at blive duperet over. 

– Walther PKK-pistolen kunne ikke skyde igennem et checkhefte, hvis ellers der var dækning på kontoen, plejede vi sige, sagde Karl Møller med et grin, da han  i forlængelse af generalforsamlingen hos Aarup Lokalhistoriske Forening og arkiv 27. februar fortalte om sine mange år i politiet.

Karl Møller fik jobbet som landbetjent i Aarup i slutningen af 1981 og virkede som sådan i godt 24 år – med politikontor i villaen. 

I de år lærte børn og vokse ham at kende som ”Karl Betjent”, skolebørnene fra cykelprøver og børnehaveklassebørnene fra gåprøver. 

– Det skulle være naturligt for dem at møde en mand i uniform, sagde Karl, der også mødte op i Judoklubben, for at fortælle udøverne, hvad der var lovligt nødværge, og hvad de skulle holde sig fra. 

Og det var han nok den rette til, for det var via dialog og ikke ved at uddele øretæver, at han satte sig i respekt overfor Aarupborgerne. 

Saftevand og antabus

Opgaverne som landbetjent var mange, så som dyreværnssager, afhøringer, udlevering af nummerplader, patruljering, fremmøde ved færdselsuheld, medvirken til tvangsindlæggelser, og så skulle han også holde øje med unge mennesker, der levede på kanten. En skulle Karl sørge for fik sin antabus, hvilket skete i hans hjem. 

– Så så han sig altid om efter min kone, for hun gav ham saftevand at skylle pillen ned med, mens jeg kun gav ham postevand, fortæller Karl. 

Landmand og mejerist

Det lå ellers ikke i kortene, at det var i politiet, at Karl skulle virke. Som dreng drømte han om at blive landmand, men efter at have gået i efterskole i Nr. Broby uddannede han sig til mejerist. 

Helt efter bogen skulle Karl i Kongens Klæder, og det blev i Sandholm, hvor han mødte op 4. maj 1964. 

Han fik smag for soldaterlivet og meldte sig som sergent. I alt blev det til to år i Livgarden. 

•  Der mødte jeg en helt ny verden, for det var bl.a. Prins Ingolf og ”Wedeller”, som var der, husker Karl, som også mindes, at NATO-alarmeringer var en del af hverdagen, for det var midt i Den Kolde Krig, at han var soldat. 

Kommet så langt i sit liv, havde Karl fået lyst til at prøve noget nyt, og det blev politiet. 

Da 6-dageskrigen kom til København

I første omgang hos politiet i Gentofte, og det blev en ny øjenåbner for den unge fynbo. 

– Der boede mange kendte skuespillere i Gentofte, og så var der hele 27 ambassadeboliger, husker Karl.

– Den 6. juli 1967 fik jeg besked på at tage ud til den israelske ambassade, og det var fordi 6-dages krigen lige var gået i gang. 

– Jeg gik ind i ambassadebygningen, og der sad jeg så nogle timer. Da jeg kom tilbage til stationen, fik jeg at vide, at jeg skulle have stået vagt udenfor ambassaden. Ret hurtig derefter blev der opført et fast vagtskur foran den israelske ambassade, og sådan har det været lige siden, fortalte Karl. 

Senere prøvede Karl sig af som motorcykelbetjent, men det var ikke noget han tændte på. 

Kørte efter østtyske diplomater

Så flyttede Karl til Odense, og det betød en ny omvæltning. 

– I Odense var der mange færdselssager, og værtshusuroligheder. Jeg deltog også i observationer for Politiets Efterretningsvæsen, dvs. følge med i, hvad østtsyske diplomater foretog sig. 

Næste skridt var Assens Politi, og det betød for Karl, at han skulle tage sig af  mere forskellige sagstyper, som han oven i købet kunne følge i længere tid. 

Abortkredsen

Det havde Karl det fint med, ligesom han var glad for at være i Assens, selvom mange betjente vendte tomlen ned overfor Assens. 

– Den blev kaldt for abortkredsen, husker Karl. 

Endnu en stor omvæltning ventede på Karl og hans hustru, da Karl fik  job i Grønland, nærmere bestemt i Godthåb. 

– Retsplejen og strafferetten var ikke helt som i Danmark, så det måtte jeg sætte mig ind, sagde Karl. 

Den store forskel på Assens og Godthåb var dog, at han landede i en by med store sociale  udfordringer.

– Fredag aften kunne vi møde 30-40 børn, som gik på gaden og lavede lidt ballade. Det var børn, som ikke kunne være hjemme, fordi forældrene var gået i gang med at drikke. 

Vold herunder drab og selvmord kom Karl til at opleve i rigt mål.

Et år med 10 drab

– Det første år jeg var i Grønland, var der 10 drab, husker Karl. 

I de år, han boede i Grønland, fik han besøgt byer både syd for Nuuk, men også nord for Thulebasen og lærte, at forskellene fra Syd til Nord var store. 

Selv om de sociale forhold satte sit præg på Karls arbejdsdag, var der ikke kun elendigheder, som han mødte. 

– Jeg har den største respekt for den grønlandske befolkning, fortalte Karl. 

Han kunne have fortsat – og måske også gjort karriere i Grønland eller andre steder, men da en stilling som landbetjent i Aarup blev ledig – og i første omgang forblev ubesat, fik Karl lov til at søge den, selv om han havde halvandet år tilbage af sin kontrakt. 

Ønsket om slå sig ned et sted, som skulle blive et varigt centrum for et familieliv, der omfattede skolesøgende børn, trak i Karl og hans hustru. Og så blev det Aarup, og der bor Karl fortsat.