Formandsskifte hos Aktive Ældre i Aarup

Aarup

14. oktober 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

80 medlemmer af Aktive Ældre i Aarup mødte forleden op til generalforsamling. 

På programmet var udover beretning, regnskab og biksemad, også valg af ny formand. 

Ole Møller ville ikke længere. I stedet valgte forsamlingen Finn Neumann, som indtil da havde været kasserer. 

Det betød så, at Elin Marcussen fremover skal passe på pengene som ny kasserer med sæde i bestyrelsen. 

Ole Møller fortsætter som formand for Aaruphallen. 

Finn Neumann har rundet de 75 år. Han bor i Grønnemose, hvor han også er aktiv, bl.a. som pedel. 

Han har i det hele taget en travl hverdag, og sådan har det været siden han lagde murerskeen på hylden. 

– Jeg vil have noget at give mig til. Sådan er jeg, siger Finn Neumann.

Del denne historie på: