Falck i Aarup måtte rykke ud til gasudslip ved Sanggaards Plads
Onsdag 4. februar klokken 11.15. Jeg har netop sat mig ind i min bil for at køre til København, da en mand – tydeligvis en del af det mandskab, som var i gang med at grave fjernvarmerør ned i Vestergade – bankede på bilruden.
Han ville vide, hvornår jeg agtede mig tilbage, for der kunne gå nogen timer, inden det var muligt, da der opstået et gasudslip ved Sanggaards Plads. I husene omkring uheldsstedet blev beboerne bedt om at lukke vinduer og holde sig indendøre.
I forbindelse med gravearbejdet var en hane på naturgasledningen gået af på grund af nedfalden frossen jord.
Falck i Aarup mødte op klokken 11.42 og forberedte sig på det værst tænkelige ved at lægge sikringsledninger ud.
En god times tid senere var gasledningen blevet fikset og faren drevet over.

