Nogle mennesker bliver bare ved – pensionist er simpelt hen et fremmedord for dem. De dør med støvlerne på, siger man. 

Når det gælder Anton Lundsgaard hedder det vel, at han dør med sin basguitar i hånden. 

Efter knap 32 år som kapelmester – udtrykket er Antons – trak han ellers stikket og sagde farvel til de øvrige musikere i Ramasjang, som han var med til at stifte i 1991. 

– Jeg kunne ikke blive ved med at se på de samme setlister og følte mig udbrændt. Og så handledede det også om, at vi under coronaen ikke kunne komme ud at spille, siger Anton, som tager i mod på gårdspladsen til hans hjem, en trelænget gård, hvor der ganske vist ikke længere er køer i kostalden, men i stedet øvelokale og teorilokale – Antons bedre halvdel, Karen Margrethe Sørensen, driver Lundsgaards Køreskole. 

Men hvad skulle Anton – der tjener til huslejen og rugbrødet som elektriker – så lave i sin fritid, når coronaen lagde en dæmper på spilleriet.  

Musik i 50 år

Spille sin egen musik! Det var det, hans gamle (musikalske) legekammerat Peter Oreby foreslog. Han vidste, at Anton havde lavet og kunne skrive egne sange. 

Det var nemlig tilfældet, da Palle Andersen, Peter Oreby og Anton Lundsgaard begyndte at spille sammen, dengang de var omkring 15 år.

 

– Det var vores egne numre, for så ville ingen kunne høre, hvis vi spillede forkert, sagde vi, griner Anton. 

Det var dengang – for knap 50 år siden. 

De spillede sammen som Crash, og i 1991 gik de i luften med Ramasjang. Peter og Palle stoppede efter nogle år, og nye musikere kom til. En af dem var Antons søn, Niels Malte, der bankede trommer. 

Og Niel Malte, som i dag bor i København og arbejder som lyddesigner på Zetland, er også en af de musikere, som sagde ja til at blive en del af Antons nye projekt: Hans første studieindspillede EP. 

– Niels Malte skulle være med. Det er noget helt særligt at spille sammen med sin søn, siger Anton. 

Da Anton først havde besluttet sig for at udsende en EP, gik han i gang med det samme. 

2. halvleg er igang

– 2. halvleg er jo gået i gang, og jeg ved ikke, hvornår den stopper. Så hvis jeg skulle lave en EP, så skulle det være nu. 

Så Anton gik i gang med at samle et hold af musikere, som ville være med. Og det gik – takket være Antons store netværk – hurtigt med få stablet et band på benene. 

– Vi begyndte at øve for halvandet år siden. I april i år gik vi studiet, som pudsigt nok hedder Lundgård Studie og ligger i Vejen. Det har 28 værelser, så vi boede der i de fem dage, vi havde lejet os ind. 

Så fulgte arbejdet foran mixerpulten, som tog tre dage. Endelig blev EP’en mastereret. 

– Masterering handler om at pladen skal kunne spilles på alle digitale platforme, fortæller Anton. 

EP’en er udelukkende at høre på digitale platforme. 

Jeg valgte at bruge pengene på studiet fremfor at begynde at udsende vinylplader, som eller har fået en renæssance. Mine sønner køber f.eks. vinylplade, siger Anton, der i øvrigt mener at CD’en har udspillet sin rolle. Så det blev udelukkende digitalt. 

Giver gerne koncert i 2023

Anton Lundsgaards nye band er ikke nødvendigvis kun et til lejligheden skabt band. 

– Hvis nogle vil høre os, er vi parate til at øve op, sådan at vi kan give koncerter i 2023. Og det skal nok være 5-6-7 koncerter, for vi skal have et repertoire på 15-17 numre, siger Anton. 

Numrene har han skrevet, så det handler om at investere tid i at få dem arrangeret og øvet til at gå på scenen. 

Akustisk Trio på Sanggaards Plads

En forsmag på sådan en koncert – og i hvert fald den nye EP kan fås på SingerSongwriterfestivalen i Aarup, hvor Anton optræder med en akustisk trio, nemlig Simon, Nicklas og Emil, som alle var med til at indspille EP’en.