En af Frøbjergs utrættelige frivillige runder de 70

Frøbjerg

Af Lise Wolf – lw@folkebladet.net

– Jeg vil helst have noget at rive i

Kender man Vagn Madsen, er det næsten overflødigt at stille spørgsmålet: Hvor er Vagn – og i sær i denne tid, for han er naturligvis på “højen”, hvor han, som altid står i spidsen for sceneopbygningen til årets forestilling.

Men næsten lige så sikkert er det, at torsdag 27.7, selv om det er kort før premieren, bliver en undtagelse, for da runder Vagn Madsen 70 år.

– Den dag vil jeg prøve at være lidt hjemme. Det tror jeg, hun bliver glad for, siger Vagn Madsen, om sin kone Anette, der af og til – ifølge Vagn – synes, at han er vel meget hjemmefra.

Har være med til at bygge 36 scener

Vi mødes med ham i skurvognen for foden af Frøbjerg – hvor ellers – det er jo nu, det for alvor går løs deroppe. Her er den ene væg er tapetseret med plakater – 36 i alt – fra samtlige forestillinger siden “Røverne fra Vissenbjerg” i 1986 til sidste års forestilling “Grease”, kun plakaten for årets forestilling “Shrek” mangler endnu.

– Jeg går lige op og kigger, sagde jeg til min kone – det har hun nok fortrudt mange gange siden, bemærker Vagn Madsen, der hurtigt blev grebet (i 1985 red.) af den berømte “Frøbjerg ånd” og både blev en del af bestyrelsen og fik ansvaret for sceneopbygningen.

– Det har jeg ikke forstand på, sagde jeg, mens Poul Poulsen (daværende formand) prompte svarede: det er ikke det det handler om. Noget fandt Vagn Madsen da også udad, for det er vist endnu ikke sket, at scenen ikke har kunnet det, den skulle, når det gik løs med forestillingerne.

Måske det netop var de lederkompetencer, han efterhånden havde tilegnet sig, når han gennem foråret og sommeren skulle holde styr på arbejdshold af frivillige, der gjorde, at han blev den udvalgte blandt 70 ansøgere, da han som 52 årig og efter 25 år på Erholm, hvor han var maskinfører og, som han siger, nåede at køre tonsvis af både juletræer og træ ud af skoven, pludselig stod uden job på grund af omstruktureringer på godset.

Han søgte og fik jobbet som servicemedarbejder på Orifarm – med den tilføjelse, at han skulle have ansvaret for rengøringen også.

– Det har jeg ikke forstand på, lød det nok engang fra Vagn Madsen, og svaret var nogenlunde det samme, som han  omtrent 20 år tidligere fik fra Poul Poulsen: – men det gør du.

– Det udviklede sig til det, jeg syntes var spændende, herfra var jeg jo vant til at organisere, konstaterer Vagn Madsen, der alligevel valgte efterlønnen, da muligheden bød sig. Da var der efterhånden kommet for meget kontorarbejde i jobbet til hans smag.

– Jeg kan ikke bare sidde og kigge ud over havet

Godt nok foregår en del af PR-arbejdet for festspillet, som med tiden også er føjet til hans opgaveportefølje, foran computeren, men ellers er Vagn Madsen ikke en, der ynder at sidde stille ret længe ad gangen.

Landejendommen på Skovstrupvej, som han og hustruen købte i 1981, hvor også de to børn voksede op, er ombygget tre gange gennem årene. Vagn Madsen havde også forestillet sig, at han skulle være fritidslandmand, men den tilhørende jord er i stedet lejet ud til anden side.

Sidste år foreslog Anette, der også gik på efterløn et par år efter ham, at de investerede i en campingvogn, som skulle stå i Assens, hvor hun så kunne opholde sig når han var på højen om sommeren.

– Det blev ikke til så meget, måske fordi jeg ikke var der. Det vil jeg i hvert fald gerne tro, siger han med et smil og tilføjer:

– Vi har da været ude at campere, men jeg gider altså ikke bare sidde og kigge ud over vandet. Men vi prøver da at rejse lidt indimellem. Sidst på foråret sejlede vi på Donau, fortæller han og nævner også rækken af storbyer, de har besøgt.

Sideløbende med Frøbjerg var Vagn Madsen også i en række år aktiv i Frøbjerg-Orte Beboerforening, der blandt andet arrangerede store grundlovsfester på bavnehøjen.

– Jeg kunne sikkert have været en bedre far, hvis jeg ikke havde haft travlt med så meget andet. Det nager da min samvittighed, men jeg prøver at efterreparere og ræsonnere  ved at sige, at jeg gjorde, hvad jeg synes var rigtigt på det tidspunkt, siger snart 70-års fødselaren, der med årene også har fået tre børnebørn, og den yngste på otte, ser han da af og til,

– Når farmor synes, det kunne være hyggeligt, prøver jeg at være hjemme, bemærker han.

70 år er ingen alder, når man som Vagn Madsen er rask og rørig, men har han mon gjort sig tanker om, hvornår han vil stoppe sit aktive virke på Frøbjerg?

Gider ikke fjernsynet

– Så længe jeg har lyst til det, og det går så godt, som det gør, fortsætter jeg. Jeg har flere gange forsøgt at slippe for, at stå i spidsen for scenen og bare gå til hånde. Men de seneste par år har jeg fået en godt medhjælper i Erik Madsen fra Odense. Han går i detaljer, og jeg tager det overordnede. Han har lettet arbejdet helt vildt.

Skulle det ske, at han stopper eller bare skruer ned for Frøbjerg-aktiviteten, så bliver det ikke for at sætte sig ned og se fjernsyn.

– Der er meget spændende i fjernsynet, men nej hvor er jeg træt af genudsendelser og de uendelige reklamer på tv2 og andre gode kanaler. Derfor vil jeg helst have noget at rive i, siger han.

Fødselsdagen fejres ved en reception for indbudte gæster i Frøbjerg Samlingshus.

Del denne historie på: