Drømmer du om sommerhus og gå-afstand til stranden?
Aarup
20. april 2021
Overvejer du at købe sommerhus, er Totalbanken klar med inspiration til, hvordan du kan finansiere dit sommerhuskøb.
Drømmer også du om at tilbringe din næste ferie i dit eget sommerhus? Salget af sommerhuse er skudt i vejret under Corona-krisen, og med sommerferien i kikkerten, går salget stadig strygende. Årsagen er naturligvis, at vi har været begrænset i mulighederne for at rejse ud, så vi har haft god tid til at tænke over, om et sommerhus vil give familien et tiltrængt afbræk fra hverdagen.
– Der er ingen tvivl om, at hvis man drømmer om hygge med kort afstand til strand og natur, er et sommerhus oplagt. Overvejer du at købe sommerhus, er mit bedste råd at se det som en langsigtet beslutning, som du og din familie kan få glæde af i mange år fremover, siger filialdirektør i Totalbankens Tommerup-filial Michael Grundsøe.
Mange finansieringsmuligheder
– Der er mange gode muligheder for at finansiere et sommerhus. Renterne er nemlig stadig lave, uanset om du er til variabel eller fast rente, fortsætter filialdirektøren.
- Fordelen ved at vælge et lån med fast rente er, at du sikrer dig mod fremtidige rentestigninger. Populært sagt kender du din husleje i sommerhuset mange år frem i tiden. Og hvis renten falder, kan du måske få en besparelse ved at omlægge lånet.
Et lån med fast rente er til gengæld en smule dyrere end et lån med variabel rente. Og uanset hvilken låntype du vælger, kan du tilpasse lånets løbetid – fx 10, 20 eller 30 år – og dermed størrelsen af den årlige ydelse til din økonomi.
Undersøg mulighederne
– Nu skal man ikke købe sommerbolig alene på grund af lave renter eller som investering. Men går du med tanker om at købe, så er det da værd at komme forbi Totalbanken og tale med os om mulighederne.
– Hvis det er et sommerhus, du drømmer om, så skal du kigge på, hvad der er til salg, og tænke over, hvad du godt kan tænke dig, og så komme til os, så vi sammen kan se på, om økonomien kan bære, siger Michael Grundsøe. Der er løbende vedligeholdelse, og der kan være installationer, som er utidssvarende og kræver ændringer, så en grundig gennemgang og overvejelse er altid en god idé. Læs mere på www.totalbanken.dk eller kontakt os på 63457000 for en uforpligtende snak om mulighederne, slutter Michael Grundsøe.