Decemberudstilling: ”Stort i småt” på Galleriet i Kulturhuset industrien

Aarup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Kunstforeningen Galleriet holder – traditionen tro- i december udstilling med ”Stort i småt” som tema. 

24 kunstnere udstiller heriblandt både gamle kendinge og kunstnere, der ikke før har udstillet i Aarup. Udstillingen byder på alt lige fra små malerier i akryl eller akvarel til smykker, tasker, brocher, og meget mere. 

– Det kunstneriske niveau er som sædvanligt højt, og der er rig lejlighed til at købe den ultimative værtindegave eller den fineste lille kunstneriske julegave i dansk håndlavet design, fortæller Sonja Blytsø fra kunstforeningen Galleriet og i øvrigt også er udstiller. 

Der bliver salg ved ferniseringen 1. december. Kommer du forbi en anden dag, sætter du rød prik ved dit udvalgte kunstværk, lægger en seddel i trækassen og kan hente det tirsdag d. 20. december mellem kl. 17 og 18. 

Du finder Galleriet på Kulturhuset Industrien, Bredgade 73 – 75, Aarup. 

Fernisering 1. december klokken 17-18. Alle er velkomne

Del denne historie på: