De kortbenede skal også kunne sidde ned ved den nye cykelsti

Aarup og Grønnemose

8. januar 2022

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Byrådspolitikere og godtfolk fra Grønnemose, Rørup og Aarup, som i en årrække havde kæmpet for etableringen af en cykelsti mellem Grønnemose og Aarup, har ved flere lejligheder sagt, at de var overbeviste om, at cykelstien, som indviedes i oktober i år, ville blive et kæmpe aktiv ikke bare for de lokale cyklister, men også blive en attraktion for cykelturister og cykelentusiaster fra fjern og nær. 

Jeg må sige, at bygherren – Assens Kommune – tror på det og gør sit til at cykelstien vil blive flittig brugt – også som gangsti. Således kunne jeg mellem jul og nytår konstatere, at der, når det gælder bænke, også er tænkt på de kortbenede, ja man fristes til at sige de ultrakortbenede. Med mindre selvfølgelig, at det ikke er en traditionel bænk, og derfor skal anvendes, som demonstreret af den unge kvinde på fotoet. 

Del denne historie på: