Byder indenfor på Holmely med et bjæf og et miau

Aarup

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Åbent hus lørdag 15. april kl. 14-17. Alle er velkommen

Sikken et leben, når Holmely holder åbent hus lørdag 15. april klokken 14-17. 

For på dagen kan de besøgende møde en broget flok af beboere, personale, frivillige, pårørende og besøgsdyr som minigrise, kaniner og æsler. 

I Bagedamernes Café kan man købe – og det kræver kontanter – kaffe og kage fra klokken 14 til 16. I de sidste tre kvarter kan man oven i kringlen høre klavermusik, når Birger Pedersen – frivillig musiker – placerer rumpetten på  klaverbænken.

I den store sal kan man få en snak med Jennie Hemmingsen fra demensteamet i Assens Kommune og høre om ”cykling uden alder”, herunder om cykelturen over Storebæltsbroen. 

Støttekredsen, Ældre Sagen, Vågetjenesten og pårørende kan man møde i den Lille Sal. 

Klokken 15 og 16 kan de besøgende få en rundvisning i Holmely og Dagtilbuddet. 

Og sandelig om ikke man kan få en cykeltur i cykelrichshaw og høre en cykelpilot fortælle om denne mulighed. 

Bliver de besøgende mødt med et hjæf og et miau er det fordi hundene Baily og Vera samt katten Augusta har valgt at deltage i åbent hus-arrangementet

Del denne historie på: