Butikkerne i Aarup: Støt brysterne, det gør vi

Aarup

6. oktober 2021

Af Henning Frandsen – hf@folkebladet.net

Køb en ballon i den gode sags tjeneste – og måske vinder du en gave

Butikkerne i Aarup kan ikke nøjes med at holde lyserød lørdag den 9. oktober, så de maler byen lyserød i hele uge 40, ugen op til den 9. oktober. 

Så vigtig er nemlig ”Støt brysterne-kampagnen.” 

Køb en ballon for 50 kroner, som ubeskåret går til knæk cancer, lyder opfordringen fra butiksleder Majbritt Nielsen, Schreiners Bog&Idé Aarup. 

Bag kampagnen i Aarup står Aarup Handelsstandsforening. 

De deltagende butikker kvitterer for støtten, dvs. salget af en  ballon, ved at trække lod om et antal gevinster. 

– Hos os kan man vinde bøger og legetøj, fortæller Majbritt Nielsen.

Det går pengene til

Forskning – Vores forskere arbejder for at forbedre mulighederne for at opdage sygdommen i tide, gøre behandlingerne mere skånsomme og effektive samt at sikre, at flere kvinder har et godt liv på den anden side af deres kræftdiagnose. 

Patientstøtte – Kræftramte kvinder og deres familier kan få gratis rådgivning og støtte via bl.a. Kræftlinjen og i vores kræftrådgivninger landet over. 

Oplysning – Flere end 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges. Derfor arbejder vi fortsat med at oplyse danskerne om, hvad den enkelte og samfundet kan gøre for at mindske risikoen for kræft.

Del denne historie på: