Bodega-duoen trykker den af i Kirkegade
Deres mødre kalder dem Allan og Kennet, alle andre kender dem som Bodegaduoen. To friske fyre fra Vestfyn– det siger de selv – som har kendt hinanden siden de endnu kun måtte køre på 30- knallert – så det gjorde de.
Senere i livet fandt de sammen om deres fælles passion: Musikken.
Det mundede i første omgang ud i et 5-mandsorkester, men kærligheden til den folkekære musik fik dem til sidt til at springe ud som Bodega-duoen.
Konceptet er som sådan simpelt – Bodegaduoen spiller al den folkekære danske musik, vi alle er vokset op med – drysset med enkelte helt nye hits. Når det så er sagt, så er Bodegaduoen meget mere end musik.
For Bodegaduoen er kendt viden om for dens skøre indslag med kostumer, parykker etc., som er med til at gøre festen til noget helt specielt.
Bodegaduoen trykker den af i Kirkegade ved siden af madteltet fra klokken 17 til 21.