Blokfløjten til alle tider – i Aarup Kirke
Søndag den 20. november klokken 15 er der koncert med blokfløjtekvartetten Flauti Con Amore i Aarup Kirke.
Kvartetten har på det seneste barslet med et søsterensemble, Mariæ Matronæe, som udelukkende spiller middelalder- og renæssancemusik, og når det sker, optræder den i nonnedragter fra middelalderen. Som Mariæ Matronæe spiller kvartetten på historiske blokfløjter og eksotiske, sjældent sete blæseinstrumenter som gemsehorn og kellhorn.
I løbet af koncerten gennemgår søstrene Diskanta, Altus, Tenoria og Bassus en musikalsk forvandling fra middelalderen over barokken til nutiden og vender på den måde tilbage til Flauti Con Amore